Thursday, May 24, 2007

Danmark mod Sverige

Efter gårsdagens filosoferen over hørebøffer, må det være på sin plads at vende tilbage til hvordan det spænder af med forsøget på Herlev, ikke sandt?

Det føles lidt som om ugen har været en mindre landskamp mellem de danske og de svenske læger. De danske læger har været på et hold hvor "alt ser fint ud", og de svenske er på et hold hvor man er lidt mere skeptisk...

Men nu er de så endelig enige, og her til aften har jeg så taget ægløsningssprøjten. Æggene skal tages ud på lørdag. Hvor mange æg der kommer ud, kan jeg ikke helt præcist fortælle jer, for her har sverige og danmark også været uenige... Men et eller andet sted mellem 4 og 10 - så har jeg vist ikke lovet for meget...

Det her korte forsøg noget er godt nok meget nemmere, mildere og hurtigere end den lange protokol. Lige bortset fra, at det foregik i Herlev, og at jeg på grund af forsøgs-protokollen skulle scannes hver dag, så har det været til at overskue... Havde det foregået på Skejby med kun de normale scanninger, ja så havde det virkelig været "piece of cake"...

Men om det giver bedre eller dårligere resultater kan jeg endnu ikke svare på. Umiddelbart synes jeg det så ud til at gå hurtigere med ægproduktionen, men jeg endte alligevel med 12 dages stimulering, hvilket jeg også har gjort i to af mine lange forsøg... Ud over det, er æggene meget uens i størrelse, de rangere fra 10 til 20 mm. Det husker jeg ikke at have haft problemer med i nogle af de lange forsøg...

Men, det mest spændende er nu stadig om kvaliteten på æggene er anderledes i korte forsøg end i lange... Det er det jeg synes er mest interessant...

Labels:

7 Comments:

At 9:27 AM, Anonymous Anonymous said...

Hej Amocca
Du skulle da have sagt, at du har brug for en base i hovedstaden, vi har en ekstra seng her i Glostrup...
Der er kun 6 km til Herlev, det ville da have været nemmere.. nå, men du må sige til, hvis der bliver en anden gang, hvad vi dog selvfølgelig ikke håber..
kh Louise

 
At 11:00 AM, Anonymous Anonymous said...

For en gang skyld er jeg ligeglad med "kampens udfald" - om det er danskerne eller svenskerne, der får ret..

Bare kampen ender med, at æggene er fine og at de bliver genindsat til alles tilfredshed - og ultimativt vil bære frugt..

For i så fald er både svenskerne og danskere.. og ikke mindst jer - jo de reelle vindere.

Rigtig go kamp..
Jeg krydser alt hvad der krydses kan.

Mange hilsen
Pernille

 
At 11:39 AM, Anonymous Anonymous said...

Spændende, håber det bliver nogle gode æg som opfører sig ordentligt.

 
At 4:06 PM, Anonymous Anonymous said...

Åh Amocca, jeg håber bare så inderligt at det er nogle super-top-kvalitets-æg. Jeg VED bare at du bliver gravid denne gang. Du havde det ikke godt med nedregulering og det havde dine æg måske heller ikke. Så denne gang... jeg kan bare føle det. Mange knus, håbefulde og positive vibrationer til dig.
Monja

 
At 7:54 PM, Blogger Amor said...

Jamen jeg siger IKKE NOGET!!!
min mund er lukket!

mmm...
mm...
-danse dagen lang! KLAP KLAP!
bekymre sig en anden gang...



...heeeeeeey den sanng burde jo være skrevet af mig ;oD

 
At 9:56 PM, Anonymous Anonymous said...

Jeg danser med på amors sang!


....jeg elsker iøvrigt Fraklerne!

 
At 6:41 PM, Anonymous Anonymous said...

Hej Amocca.

Vi tænker på dig og krydser fingre.

Knus fra
Jacob & Trine

 

Post a Comment

<< Home




Powered by Blogger