A walk down memory lane
I weekenden var jeg til 10 års jubilæum med mine gamle gymnasiekammerater. Tænk engang at det nu er 10 år siden vi drønede rundt i en lastbil med huer på og hujede af folk vi kørte forbi...
Før arrangementet havde jeg været vældigt i tvivl om hvilken strategi jeg skulle vælge hvad angår barnløshedshalløjet, for jeg vidste jo, at jeg ville blive spurgt. Det er jo uundgåeligt til et sådant arrangement, hvor de tre mest brugte sætninger er: Hvad laver du så nu? Er du gift? og Har du børn?
Jeg havde overvejet "børn lugter og er grimme" strategien ... påstanden skal helst efterfølges af en lettere skinger latter. Men, jeg plejer jo aldrig at lyve om det, så det føltes også mærkeligt at skulle gøre det nu, overfor mennesker som engang betød en hel masse for mig.
Jeg overvejede selvfølgelig også ærlighed, men for at være ærlig er det sgu lidt af en partykiller, ikke sandt? Festligt lag, fadbamser og hjerteskærende smerte og sorg hænger ikke særligt godt sammen...
Så hvad endte det med, spørger I jer selv? Det endte med et brag af en fantastisk fest, der startede klokken 10 om formiddagen lørdag og endte med at jeg gik i seng kl 7 søndag morgen, sov to timer, for derefter at hive mig selv op af sengen og på arbejde - fy føj, det var en hård arbejdsdag at komme igennem...
Og barnløshedsproblematikken? Tja... Jeg lavede ingen større offentlig bekendtgørelse, men hvis folk spurgte fik de et ærligt svar. Ingen reagerede på en måde der sårede mig, hvilket jeg ikke rigtigt ved om handler om at de som mennesker er rarere end den generelle offentlighed, eller om at jeg efterhånden er ved at være lettere immun efter så mange år i gamet? who knows...
Men alt i alt, en super dag / aften / nat / morgen, i godt selskab, med masser af vino fino og latter. Hvis det ikke kan få een til at savne de gode gamle gymnasiedage, hvor de største bekymringer handlede om hvor festen skulle holdes, eller hvorvidt man ville blive flået levende for ikke at have lavet sin tysk aflevering til tiden, ja så ved jeg ikke hvad kan...
Labels: IRL eller hvad man nu kalder det
5 Comments:
Tillykke med jubilæet - og tillykke med en god og festlig aften.
Faktisk har jeg også 10-års gymnasie-jubilæum i år. Men der er desværre ingen, der har taget initiativ til fest - og altså heller ikke mig. Måske skulle jeg bare selv finde en rulle serpentiner eller noget og holde min egen lille fest...
åååårh *suk* nej, det ved jeg sgu heller ikke
-nå ja....bortset fra at jeg aldrig har gået på gym ;o)
Dejligt at var en god fest. Det er skide sjovt at møde folk igen! Specielt hvis man, som jeg, overhovedet ikke har set dem de 10 år.
jeg har set een af dem i de sidste 10 år - så det var rigtigt sjovt at se hvor folk var endt henne...
Var de så endt hvor du havde forudset? Mange af mine gamleklassekammerater overraskede nemlig mig helt vildt
Post a Comment
<< Home