Wednesday, August 30, 2006

Virkeligheden banker på

Så nærmer september sig med syv-mile-skridt, og dermed vender jeg også tilbage til virkeligheden som kandidatstuderende. Sidste år folkens! Et år mere og til næste sommer vil jeg blive lukket ud i virkelighedens verden... skræmmende tanke!

Jeg har ikke spor lyst til at være studerende længere, på den anden side har jeg heller ikke spor lyst til ikke at være det... Hmm... Hvad gør man så?

Fra på mandag starter virkeligheden igen, og jeg kunne forestille mig, at første eksamen faktisk allerede indfinder sig ugen efter, da jeg starter med en uges konference med afsluttende prøve... Lige på og hårdt, og velkommen tilbage *suk*...

Det at jeg vender tilbage til dagligdagen gør også, at tanker om bjørnetjenesten trænger sig på... Ligesom om, at alle disse tanker har ligget i dvale over sommeren, sammen med studiet. Men nu hvor jeg skal tilbage til studiet skal jeg åbenbart også (psykisk) tilbage til behandlingerne...

Jeg ved ikke helt hvor jeg står, men det er noget der skal tænkes igennem seriøst nu. Post forventes snarligst vedrørende fremtiden... Både tankerne om bjørnetjenesten, samt det indlæg om adoptionstanker jeg har tænkt på i lange tider...

Men for nu, gælder det om at nyde de sidste få dages frihed inden bøgerne kalder...

Labels: ,

5 Comments:

At 7:20 PM, Anonymous Anonymous said...

kære amocca

det krævet sit: at træffe en række ubærlige beslutninger. mange tanker herfra, håber de går fra ubærlige til bærbare.

efter 3 ICSI forsøg, hvor det sidste netop er endt uden befrugtede æg overhovedet, ser det unægteligt lidt sort ud her.

de samme ubærlige beslutninger skal derfor tages nu.

/anne

 
At 8:13 PM, Blogger Mira said...

Kender godt den med virkeligheden der banker på i næste uge...der er min ferie nemlig slut og jeg starter på arbejde igen.

Spændt på at høre hvad i har besluttet mht projekt barn....

 
At 10:42 PM, Anonymous Anonymous said...

Næsten ingen beslutninger er drastiske, at de ikke kan laves om igen. (Det skulle da lige være at få sig et barn)

Du er kun 30 år gammel (så vidt jeg husker ??!!?). Der er intet der taler imod at du kan vende tilbage til en eller anden form for behandling om nogen år, hvis du får lyst. Jeg tror faktisk ikke på at alt håb er ude bare fordi man har haft 3 mislykkede forsøg - jeg synes at min egen historie bekræfter dette meget godt.

Selvfølgeligt skal der penge til, men dem skal du jo ud og tjene om et lille år, når du er færdig med studiet. Så på med vanten, der!

Jeg tror på at du bliver mor en dag - og en god en af slagsen.

 
At 9:15 AM, Blogger Majer said...

Åhhh... den barske virkelighed. Håber at den tager godt imod dig!

 
At 1:44 PM, Anonymous Anonymous said...

jeg tror bestemt også, at der er muligheder og håb derude. men alle disse beslutninger om nyt forsøg?, pause?, adoption?, aldrig mere!, nyt forsøg?, donerbarn?, er bare utrolig hårde.

tænk hvilke ønskebørn der kommer ud af det hele.

/anne

 

Post a Comment

<< Home




Powered by Blogger