Renovering af kaffebaren
Jeg synes efterhånden, med snart 2 år på bagen, at kaffebaren trængte til en gennemgående renovering. Dette har selvfølgelig ikke noget med at gøre, at alle andre skifter look og er vildt trendy eller noget - nej nej - sådan nogle medløbere er vi ikke her på Amoccas Kaffebar, det er blot en saglig konstatering af, at her trænger til en klat maling og et par nye duge på bordene...
Og det har kaffebaren så fået. Det er første gang jeg har vovet mig ud i noget så kompliceret som dette i forhold til html-halløj, og på trods af at jeg har fået meget meget meget (det kan ikke siges nok gange) hjælp af min kære mand, så vil jeg på forhånd undskylde evt. skønhedsfejl. Disse vil blive rettet med tiden, hvis og såfremt de skulle indfinde sig…
Og jeg kan se på sidste post, at jeg ikke nåede at skrive dette indlæg før første nævenyttige snude – aka RikkeS – havde set det nye design, men nu er det altså helt og aldeles offentliggjort – håber I synes om det…
Så nu håber vi på, at dette nye look vil inspirere indehaveren - yours truly - til at servere nogle lidt mere ophidsende indlæg end hendes eksamensresultater, og at vi igen kan lokke masser af folk til at nyde udsigten fra kaffebarens hyggelige vinduer.
God fornøjelse!
Labels: Blogland, Kaffebaren
15 Comments:
Sikke et flot nyt look, du har fået lavet!!
Det ser virkelig godt ud.
Hilsner fra
Caf
Flot, elegant og gennemført!
Kan jeg be' om en latte, single shot, mens jeg hænger ud, tak?
kh Snow
enkelte læsere vil måske opdage at deres links er blevet slettet...
jeg har været hård i filten og slettet alle der ikke har opdateret inden for de sidste 14 dage... (med undtagelse af søsteren)
Hvis og såfremt i bliver aktive igen skal i bare sige til, så skal jeg hjertens gerne tilføje jer på links listen igen :)
Tillykke med renoveringen af kaffebaren. Den funkler jo helt!
Kære Amocca
Du har sandelig fået ryddet op!
Det er et meget flot design og virkelig indbydende! Jeg håber du har det lige så fint inden i, og at du vil nyde sommeren.
Kærlig hilsen Evi
Tak!
Ja, jeg siger det igen: fedt design. Jeg kan godt se at jeg må se at få gjort noget ved min blog en af dagene.
Kh hende den nævenyttige
PS. Jeg kan altså godt lide at Søsterens blog er blevet sådan en mærkelig kinesisk ting.
Wauw!
Jeg bukker mig ydmygt i støvet. Shit hvor er den flot den her kaffebar! Har du lavet den fra grunden eller er den tilpasset efter en af bloggers? Uanset så er jeg vildt imponeret over resultatet og er sikker på der nok skal komme nye trendy kunder i butikken nu ;)
PUK - der håber hun får lov at blive i links-listen selvom det evt. ikke lykkes at opdatere bloggen fra sommerhuset...
Wåw ... du er jo god *sagde jeg dybt overrasket* ... hehe ...
Med lad mig springe med på sådan en latte mens jeg nyder omgivelserne :)
Puk, den er en original template - den der hedder "rounders 3" tror jeg. Hvor jeg så har været inde og ændre i alting...
Det har været lettere besværligt noget af det haha, så derfor takker jeg guderne for manden og hans tålmodighed :)
det er også ham der har lavet mit nye logo og header :)
Jeg må nok sige din side er blevet flot du kan bare det der med computere.(med manden hjælp)Men jeg ved af erfaring at du nu også er ret skrap til det der med computeren.
cs
Tillykke med fornyelsen. Det går det bestemt hyggeligt og indbydende! Får helt lyst til friskpresset juice (bryder mig ikke om kaffe).
Hov sad lige og blev vild med den lækre font du har brugt. Hvad hedder den??
PS: det er ikke fordi jeg vil bruge den i min egen blog ;-)
hej majer
altså titlen på poster er skrevet i georgia, men jeg går ud fra, at du taler om den font der er brugt til header og links overskrifter osv...
Den hedder Wade Grotesque, men det er ikke sådan en run-of-the-mill font - det er sådan een der koster klejner, som vi kun har fordi min mand er grafiker :)
Øv det var da ærgeligt ;-) Ville bruge den til noget hobby jeg laver, men vil ikke betale 30 $ for det. Thats Life ;-)
Post a Comment
<< Home