Svie og smerte

Så fik vi taget ægløsningssprøjten her til aften, men ikke uden lidt drama, som overskriften hentyder til.

Svien var min, smerten min mands.

For syv søren hvor den svier når den kommer ind, den Pregnyl* sprøjte - mærkeligt synes jeg egentlig - men sådan skal det nok være. Og, ok, kanylen var bedre på denne her - men for søren da, var det det værd? Alt det junkie-bøvl...? Umiddelbart, nej! Og nu vi taler om junkie-bøvl... så kommer vi tilbage til min mand og smerten.

Manden min hjalp jo venligt med opgaven, han knækkede halsen af glasampullerne for mig, og jeg sugede op og sprøjtede ud, gang på gang på gang. Og bøvlet var det, men det gik. Indtil den sidste ampul med tørstof. Så valgte halsen på ampullen, nærmest at "eksplodere" i min stakkels mands hånd.
Et kort øjebliks krise, da manden sad med blodige hænder og vi ikke var sikre på hvor meget glas der mon var røget i tørstoffet... Men efter en hurtig inspektion, blev vi enige om, at selv hvis der var glas deri, ville det næppe finde vej igennem den lille tynde kanyle.

Som sagt, så gjort, og sprøjtet ind i mavsen blev det. Derefter sad vi der, mig med en sviende mave og han med en smertende hånd, sølle par...


*Hvor suspekt er det, at pregnyl er at finde på sider som "anabolic steroids pharma" og des lige? Vil jeg pludseligt have forstørret min muskelmasse når jeg vågner i morgen? Jeg venter spændt!