Langkildes artikel

Så fik vi fingre i artiklen, mange tak til Sille Anonym, som postede den som en kommentar i Søs' blog. Artiklen handler egentlig om lesbiske ret eller ikke ret til fertilitetsbehandling, og er skrevet i to dele. Den første del er Katrine Lilleøhrs holdning til emnet, den anden Niels Jørgen Langkildes. Jeg tillader mig kun at citere Niels jørgen Langkildes del af artiklen, idet Katrine Lilleøhrs del KUN handler om lesbiske, hvor Langkilde også udtaler sig mere generelt om kunstig befrugtning.
Som jeg har nævnt før, så synes jeg indblanding af de lesbiskes rettigheder mudrer debatten, min holdning til dette er stadig konfus, men jeg har talt om det tidligere, det kan I læse her.

Og nu til artiklen:

Etisk Råds arbejde med kunstig befrugtning bragte flere overraskende oplysninger.
Over 6 pct. af de nyfødte danske børn er undfanget ved en eller anden form for kunstig befrugtning. Der er tale om en foruroligende vækst. Årsagerne er mange. En del kvinder går således alt for sent i gang med at få børn, andre ødelægges af kønsygdomme, og endelig er der forureningsskader.
Personer, som på den ene eller den anden måde har skader, som forhindrer, at de kan få børn, kan behandles med offentlig betaling; men kunstig befrugtning bør ikke være en sag for skatteborgerbetalt behandling.
Man betaler selv, når man adopterer børn. Kunstig befrugtning bør sidestilles hermed. Vi lever i en verden, hvor overbefolkning er et stort problem. Vi skal derfor ikke lave skatteborgerfinansierede ordninger, som gør det meget billigere at få børn ved kunstig befrugtning, end hvis man adopterer et barn.
At vi har et sundhedssystem, som har svært ved at få pengene til at slå til, bør også nævnes. Den offentligt betalte behandling skal komme alle til gode – uanset om man er enlig eller i fast parforhold og uanset den seksuelle orientering.
Læger og klinikker, som arbejder med kunstig befrugtning, bør være underlagt en autorisationsordning, som sikrer børnene den bedst mulige start på tilværelsen. Ligesom ved adoption kan der være par, som ikke er egnede til at blive forældre. Samfundet skal ikke aktivt medvirke til, at der kommer flere børn til verden i stærkt belastende omgivelser.
Det bedste for et barn er at have én far og én mor. Desværre sker det mange gange, at en far eller en mor bliver alene med et eller flere børn. Det giver et ekstra pres på den ene voksne, og derfor stiller samfundet da også ekstra ydelser til rådighed for enlige forældre.
Det vil ikke være klogt bevidst at sætte et barn i verden til forhold, som er så meget sværere. Lesbiske par skal ikke kunne købe kunstig befrugtning. Et barn har krav på én far og én mor. At vokse op både med kvindelige og mandlige rollemodeller er vigtigt. At vokse op i en familie med en anden seksuel orientering kan desværre ofte give anledning til ekstra mobning af børnene.
Samfundet skal aktivt understøtte familien bestående af far og mor og børn. Lovmæssigt er det ikke muligt at stifte familier med f.eks. en mand og to kvinder eller to kvinder og en mand. Det er jeg godt tilfreds med. Det giver børnene de bedste opvækstbetingelser at have én far og én mor.
Skulle man åbne for, at lesbiske og enlige skulle få kunstig befrugtning, så må skatteborgerne være forberedt på, at man også skal have skattebetalte rugemødre for ikke at diskriminere de homoseksuelle mænd.
Niels J. Langkilde, medlem af Etisk Råd

Ok, lad os starte med en af de allerførste sætninger: "Over 6 pct. af de nyfødte danske børn er undfanget ved en eller anden form for kunstig befrugtning. Der er tale om en foruroligende vækst." Det har manden absolut ret i, men hvordan man kan tale om en foruroligende vækst og så samtidig mene at, "Kunstig befrugtning bør ikke være en sag for skatteborgerbetalt behandling", er mig en gåde???
I mine øjne må man indse, at danske par har ondt i fertiliteten, og det skal der gøres noget ved! Hans tal siger 6%, LFUB's seneste tal siger at 1 ud af 5 par har brug for en eller anden form for hjælp! Det er 20% af de danske par. Hos nogen er der måske kun tale om en enkelt hormonkur og så hjem i dobbeltsengen, så det tæller vel ikke som kunstig befrugtning, men det er vel stadig en facet af den offentlige fertilitetsbehandling?

Årsagerne til den foruroligende vækst er ifølge Langkilde: "kvinder går for sent i gang med at ville have børn, andre ødelægges af kønssygdomme og endelig er der forureningsskader." Og til dels har han sikkert ret, men jeg synes det billede er meget unuanceret! Hvad med de uforklarligt barnløse på 26 år? De har ingen kønssygdomme og de er vel heller næppe at betragte som for gamle? Hvad med endo-pigerne? Pigerne med PCO? Dem der har haft kræft? Dem hvor underlivsbetændelse har ødelagt æggelederne? Ingen af de ovenstående kan vel betragtes som livsstilfaktorer, at disse kvinder har taget et valg i livsstil og derfor må leve med konsekvenserne? Faktum er, i mine øjne, at man ikke kan skære alle over en kam og sige: "Nåja, men du levede for udsvævende da du var ung, eller du gik i gang for sent, så det kan ikke være vores problem!"

Så er der hans holdninger om forældre egnethed: "Ligesom ved adoption kan der være par, som ikke er egnede til at blive forældre. Samfundet skal ikke aktivt medvirke til, at der kommer flere børn til verden i stærkt belastende omgivelser." Jeg tror ikke personligt at jeg ville have noget at frygte, skulle der blive opstillet en forældreegnethedstest i forbindelse med fertilitetsbehandling. Men af rent princip ville jeg blive edderspændt arrig! Det er simpelthen formynderi af den værste skuffe. Der er en grund til at adoptiv forældre skal erklæres egnede, de børn de får, har oplevet forfærdelige svigt når de modtager dem. De bliver forflyttet fra deres hjem og nationalkultur og skal opvokse i en hel anden. Der er mange ting på tavlen allerede når adoptivforældre modtager et barn. Når forældre via IVF, IUI eller ICSI "modtager" deres barn, er tavlen ren! Det er nøjagtigt den samme situation at føde sit "reagensglasbarn" som det er at føde det barn der blev til hjemme i hr og fru jensens dobbeltseng!

Og før der er nogen der begynder at pibe op om, at nåja, men hvad nu hvis de er narkomaner eller alkoholikere osv osv. Så lad os lige se på kendsgerningerne. Jeg tror ikke på, at der er en eneste person der har gennemgået fertilitetsbehandling, mand eller kvinde, der ikke ville kunne skrive under på at det psykiske pres i dette forløb er så hårdt, at det nok helt automatisk skal sortere psykisk uegnede folk fra! Ikke dermed sagt, at der ikke er nogen der slipper igennem nåleøjet! Det er der sikkert... Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde nogle statistikker der viser det, men tilgengæld er jeg sikker på at praktisk talt ALLE børn der er blevet til via kunstig befrugtning i den grad er ønskebørn!

Nå tilbage til nogle af de andre argumenter: "At vi har et sundhedssystem, som har svært ved at få pengene til at slå til, bør også nævnes. Den offentligt betalte behandling skal komme alle til gode" Ja, så synes jeg jo virkeligt det bliver speget! Den offentlige betalte behandling skal altså komme alle til gode - undtagen dem der skal have hjælp til at få børn! nå! Ja, det ved jeg næsten ikke hvad jeg skal sige til. Det offentlige sygehusvæsen bruger 1 til 2 promille af deres budget på fertilitetsbehandling, gad vidst hvad de bruger på sportsskader, fedme- og rygningsrelaterede sygdomme, frivillig sterilisation, fjernelse af fodvorter etc. etc. "Vi er alle lige, men nogle er mere lige end andre", eller hvad?

"Vi lever i en verden, hvor overbefolkning er et stort problem. Vi skal derfor ikke lave skatteborgerfinansierede ordninger, som gør det meget billigere at få børn ved kunstig befrugtning, end hvis man adopterer et barn." Jeg henviser til de mange kloge svar Rikke har givet før på dette lalleglade argument: Der findes ikke millioner og atter millioner af børn derude der bare venter på et par glade danske forældre. Der findes mange fattige børn, der findes børn der dør af sult, der findes lande der er overbefolkede. Dette betyder ikke, at regeringerne i disse lande frigiver disse børn til udenlandsk adoption. Og hvem spørger adoptions bureauerne om de synes det ville være fedt at tre eller firdoble deres ventelister? Hvor lang ville ventetiden på et barn da være?
Danmark er næppe hvad nogen kan kalde overbefolket, vi får færre og færre børn, og med brugerbetalt fertilitetsbehandling kan jeg kun se en sådan trend fortsætte.