Mennesker bag kitlen

Der er helt sikkert mennesker bag kitlerne. Jeg ved godt, at vi alle sammen nogle gange har været i tvivl, når vi engang imellem har været så uheldige at støde ind i fortravlede læger på en særlig barsk dag...

Men der er mennesker derinde. Og gårsdagens fiasko beviser det. Herlev havde været så flinke at love at ringe onsdag, så jeg ikke skulle køre de 3 timer forgæves torsdag morgen. Og hvem er så en narrehat og glemmer sin telefon derhjemme? Ja, mig!

Klokken halv syv om aftenen, da vi kører hjem, ringer min mands telefon. Det er en læge fra Herlev. Han havde syntes, det var så barsk en besked at få via telefonsvareren, så han havde googlet min mands telefonnummer og ringet til ham med beskeden...

Nu har vi heldigvis et meget specielt efternavn, og derfor kunne det lade sig gøre, men hvis det ikke beviser, at der er mennesker bag, ja så ved jeg da ikke hvad gør...

Det ændrer selvfølgelig ikke på at det er lidt noget bæ. Men sødt gjort, det var det...