1 + 1 = 2...
Jeg har fået et brev, og det er jo altid dejligt. Men dette brev var ekstra dejligt, for det viser, at man faktisk kan ændre verden... et menneske af gangen...
Forfatteren af brevet, har venligst givet mig lov til at bruge hendes ord her på bloggen. Mange tak for det. Af hensyn til hendes privatliv, har jeg redigeret brevet en smule og udeladt enkelte passager, men meningen er vist stadig klar nok...
Hej. Jeg vil bare gerne takke dig. Vi kender ikke hinanden, dog må jeg indrømme at jeg måske kender dig lidt, da jeg ofte læser med på din blog.
Nå, men det var det med takken, jeg prøver at forklare:
Tømte i går postkassen og åbnede et brev fra Fertillitetsklinikken. Til alle patienter stod der. Jeg blev lidt fortørnet, da jeg nu i 1½ år har været mor til en lille pige fra Sydafrika og for mindst 4 år siden tog den endelige beslutning om aldrig mere at udsætte min krop og mit parforhold for flere behandlinger.
Så idag falder jeg lige over din blog og indlægget om æg-donation. Jeg kan kende mange af de synspunkter og følelser som de kommenterende har. Jeg har altid tænkt at jeg ville donere æg, men kunne ikke før jeg selv havde fået barn. Det ville være for mærkeligt for mig at tænke på at der gik et barn rundt et sted og jeg ikke havde nogen.
Nu er bøtten vendt. Efter at min datter er blevet mit barn, har mine følelser mht biologi og genetisk slægtskab ændret sig. Jeg vil ringe til klinikken på mandag og spørge om jeg virkelig stadig står registeret som patient, og hvis jeg gør, om jeg så kan donere æg.
Tak fordi du tager emnet op. Jeg var så langt væk fra den verden, at jeg aldrig ville være kommet i tanke om det selv.
Er det ikke et dejligt brev?
Jeg føler mig helt glad og stolt! Tænk at lille mig sådan kan påvirke en anden person. Og tænk hvis alle der ønskede at donere, hver kunne få en anden person til det... Så er mulighederne for et reelt register i Danmark jo faktisk en mulighed! Er det ikke utroligt at tænke på?
En plus en er to, to plus to er fire og fire plus fire er pludselig mange...
Labels: Blod sved og tårer, Donor
posted by Amocca @ Friday, March 30, 2007
3 comments
3 Comments:
Kære Amocca
Tillykke med din mission om end det ikke var formålet. Du kan godt skrive 1+1+1=3
Jeg har selv lige meldt mig som ægdoner, selvfølgelig ikke kun på baggrund af dit blog-indlæg, men det var da det der fik mig fra tanke til handling. Jeg havde allerede under behandlingsforløbene tænkt på om jeg ville donere æg eller eventuelt modtage æg. Jeg tror at, jeg langt hen af vejen føler som dig, men min situation er jo en helt anden. Mine æg er ikke mine børn, men de må gerne blive til en andens. Jeg er helt afklaret med det, men, som sagt, så har jeg jo også Magni og Brage. Jeg har dog ikke hørt noget fra klinikken endnu, så jeg ved ikke om jeg er egnet.
Noget helt andet, er det bare mig, men mangler du ikke lidt en second opinion og en alternativ behandlingsform/stimuleringsmetode/medicin? Det kan godt være du ikke orker eller vil mere, men fra mit synspunkt ville alle lys ikke være slukket med mindre du selv slukker.
Mange knus fra Monja
Det er et skønt og rørende brev. Og smukke tanker at donere æg. Og bare så du ved det Amocca; du gør en forskel i mange liv på mange måder - også mit ;)
PUK
Uhhh, jeg får gåsehud og sidder og småtuder. Hvor er det bare smukt!!!!!
Det er selvfølgelig ikke alle, der kan/vil donere æg, men nogle gange skal man lige have et lille skub for at komme fra tanke til handling eller for overhovedet at komme til at tænke sådan..... Lidt ligesom at stå i et organdonorregister.
Du gør en forskel for mange - både via din blog og IRL. Og du gør en forskel for mig - det ved du.
Og så sniger jeg mig lige til at skrive (selvom jeg også nævnte det lidt i går): Hvad med også måske selv at bruge dine egne æg.... (fløjte, fløjte.) Og så holder jeg min kæft igen.....
Knus Tina
Post a Comment
<< Home