Wednesday, May 03, 2006

Abbonnement, anyone?

I har sikkert prøvet det... Man står i kiosken, hel anonym og vil bare have lov at købe den pakke smøger og 14 chokoladebarer man har i hånden, helst uden at alt for mange ligger mærke til mascarastregerne under øjnene og hængerøven i joggingbukserne...

Depressionen ligger som en dyne over hjernen, men alligevel er man åbenbart klar nok i hovedet til at kunne læse titlerne på samtlige af de blade der står i magasinholderen foran disken. Titler der håner: "Gravid", "Vi forældre", "Mama"... Har i fået nok? Det har jeg...

Man prøver desperat at finde noget andet at kigge på, men med mindre man ønsker den tvivlsomme ære, at blive stemplet som pervers ved at glo intenst på rapportpigens bryster, har man ikke rigtigt noget andet valg, end at stirre på de store maver og glade baby idyl bladenes forsider sælger dig...

På den anden side af pornobladene står singlepigernes blade. "Find vej i datingjunglen", "Derfor ringer han ikke" osv. Heller ikke ting jeg kan identificere mig med... Hvor er jeg repræsenteret tænker jeg?

Ingen steder...

Måske er det fordi jeg allerede var blevet forfulgt at et nydeligt ungt par og deres lillebitte baby ude i Bilka, i en grad så jeg måtte søge tilflugt blandt vaskemidlerne og kæmpe mod tårerne... Måske er det fordi jeg er så træt og stresset pga. eksamensræs i øjeblikket, at jeg ikke kan tænke lige... Eller måske er det fordi jeg har alvorlige psykiske problemer *ruller med øjnene*...

Hvorom alting er, så satte jeg mine - meget begrænsede - kreative evner i sving, og kom med forslag til forsider af de første tre numre af: Vi Barnløse Bitches...

God fornøjelse. Abbonementer kan købes snarligst ;o)





Jeg ved der er et marked, men kan man få nogen til at udgive det? Jeg tvivler.. Men derfor modtages forslag til artikler, emner og andet sjov stadigvæk med kyshånd af redaktionen...

Labels:

15 Comments:

At 7:46 AM, Blogger soesterlystig said...

Kan jeg få et abonnement? Eller et job som journalist? Hvad med emner som: "Hvor er mændende?" eller "præster prædiker mod fertilitetsbehandling" ... Det er nok i den mere seriøse ende... Dine emner er sjovere:-)

 
At 9:44 AM, Blogger Solsikke said...

Jeg vil også abonnere. Klart jeg vil! Hvad med nogle tests af landets fertilitetsklinikker, hvor man kan uddele follikler eller sædceller i stedet for hatte? Jeg kunne også godt tænke mig nogle artikler under temaet "sådan kan man bruge den million man sparer på snotunger på den FEDE måde!"

 
At 11:46 AM, Blogger Mira said...

Hehe *Mira sidder og fniser foran sin skærm på arbejdet* Så meget at kollegerne begynder at stirre underligt :-) Et stk abonnement til mig tak!!!!
Kender godt det der med baby blade man får stukket i snotten hele tiden, aaargh!!!!! Det er sgu værre end pornobladene.

 
At 5:23 PM, Blogger Frøkenhat said...

Kære abonnementsservice

Jeg vil hermed gerne bestille et årsabonnement på VBB. Glæder mig særligt til at læse om de barnløse kendte og rådene mod appelsinhud.

Foreslår yderligere artikler i stil med ”VBB tester foundation - sådan camouflerer du blå mærker og stiksår på maven i bikinisæsonen” eller ”10 kvinder taler ud - alle de fjollede ting, vi gjorde for at blive gravide”. ”Shoppeguide til barselsgaver på nettet - sådan undgår du at komme ind i BR, H&Ms børneafdeling og Baby Sam”, kunne også være en mulighed.

Med venlig hilsen

Frøkenhat, BB

 
At 6:25 PM, Blogger Unknown said...

Jeg er med!
Jeg vil ha det magasin nu!
Og selvom jeg ikke har konkrete ideer lige nu så er jeg sikker på at hvis den redaktionelle linje ligger i forlængelse af tonen i Amoccas Kaffebar, ja så kan det ikke gå helt galt ;) En dejlig blanding af humør, fakta og politik...
Nu fik jeg alligevel en ide: "50 film man kan se uden at blive mindet om barnløshed", mmnnhh der findes nok slet ikke så mange...
Og hvis du skal bruge en til at ordne nogle fotoreportager så siger du bare til...
PUK

 
At 6:40 PM, Blogger soesterlystig said...

... eller hvad med "indfør mavefri dage i IKEA - udtaler DIBKF (De Infertile Bitches Kamp Fraktion"...

 
At 9:01 PM, Blogger Mira said...

DIBKF.....hehe... girls you crack me up :-)

 
At 9:23 PM, Blogger QVINDEN said...

I'm in .... Fantastisk idé ... På mit arbejde skal vi hele tiden ideudvikle for at få fat i de købe stærke familier med børn... Måske jeg skulle forsøge med et forslag der hedder de købestærke par uden børn ... Double Income No Kids ... Men de kloge siger at det kun er homoseksuelle. Nå, men altså jeg stiller gerne mine journalistiske evner til rådighed for dit magasin :-) Ud over de andres glimrende forslag kan jeg supplere med "sådan fortæller du din kæreste, at du ikke kan få børn" "1o måder at afværge spørgsmålet: Skal du ikke snart have et barn" ... "hvordan man som barnløs kan snige sig ind i babyforretninger uden at blive opdaget" Ak ja .. Mulighederne er vist mange ...

 
At 10:23 PM, Blogger MariaG said...

Stik mig et abonnement med det samme...jeg er nødt til at finde ud af, hvordan jeg kommer af med hormon-fedt-cellulitis'en!!

 
At 8:39 AM, Anonymous Anonymous said...

Jeg er med! Jeg tror faktisk, at der er et enormt uopdaget marked der! Sikke en masse gode idéer I har, piger!

 
At 9:09 AM, Blogger Unknown said...

Jeg vil gerne have en abonnement...

Ja og en kolonde der hedder: tænkt på noget andet så skal det nok komme. Det kan være en læser brev kasse med alle de pop smarte bemærkninger vi får.

Og nogle artikler med undersøgelse om hvor længe man kan leve på gravitamin.

Og tip til hvordan man gemmer og undgår sprøgsmål om sine akupunktur nåle.

Jeg kan se tusind arktikler foran mig.

Amocca du er jo hammer god til at lave forsider de er vildt flotte.

cs

 
At 2:22 PM, Blogger HBT said...

Super ide jeg melder mig også til et abonnement.

 
At 9:53 AM, Blogger Snowie said...

Åbent læserbrev til VBB:

Kære Brevkasse

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte henne. Bladet har simpelthen ændret mit liv. Først vil jeg dog gerne takke for min velkomstpakke - især voodoo-dukken er blevet brugt flittigt! Jeg har dog lidt problemer med den velcro, der skal holde den gravide mave (fra voodoo-accessories pakken) fast. Måske er det slitage - kan I sende mig ekstra velcro?

Artiklen i nr. 4 med Joan Ørtings gode råd om, hvordan man undgår, at ens "sexliv bliver et exliv" blev jeg - hånden på hjertet - en lille smule bitter over. Jeg har jo ikke brug for guidance til at undgå det, men til ligesom at komme tilbage igen, efter katastrofen er indtruffet. Bare en strøtanke til en ny artikel med den ellers så udemærkede Joan Ørting.

Jeres Top10 over, hvordan man med et tankemæssigt jerngreb om sig selv, undgår trangen til at sparke gravide kvinder i maven, har været uvurderlig for mig. Faktisk kan jeg med stolthed fortælle, at jeg er så langt med øvelserne, at jeg i dag sagtens vil kunne nøjes med en hurtig knytnæve.

Jeg må sige, at jeg blev noget imponeret over hende den erfarne IVF'er, der udtalte, at hun sagtens kunne stikke sig i maven siddende bag på sin mands motorcykel med bind for øjnene og begge arme i gips. Respekt!

Til sidst vil jeg gerne takke for et fantastisk blad og en dejlig brevkasse.

P.S. Det er altså ret vigtigt for mig, at I sender det velcro lidt hurtigt. På forhånd tak.

 
At 1:43 PM, Blogger Signe og Jan said...

Ti hi fantastiske indlæg og kommentarer: Mit input:
Endelig kom den: Næsespray med hindbærsmag. Shopping: Sommerens sødste kanylespand - den må du eje. Psyk-Tema: sådan undgår du tvangtanken om at glemme en indsprøjtning! Viden om: derfor gemme ventre æggestok sig ofte til skanningen.

 
At 9:35 PM, Anonymous Anonymous said...

hahahaha, Snowie må klart vinde månedens læserbrev, - i Costume er det en hudplejeserie- hvad udlodder mon VBB??

M

 

Post a Comment

<< Home




Powered by Blogger