It's a girl....
Det kan næppe være undgået jeres opmærksomhed, at jeg skal være moster igen. Eller, at jeg ikke har tacklet denne begivenhed med den største elegance i mands minde...
Men nu har Fru Larsen altså været til kønsscanning og de venter sig endnu en lille pige! Så der er altså endnu en niece på vej.
Det "sjove" er, at da hun ringede og fortalte mig det, gjorde det ikke engang specielt ondt... Jeg kan ikke forklare hvorfor...
Måske er det endelig gået op for mig at det ikke er min graviditet, men hendes... Måske er det faktum, at der er en enkelt lille chance mere ved at bundfælde sig... Eller måske er det bare fordi jeg ikke kan se maven igennem telefonen? Jeg ved det ikke...
Men under alle omstændigheder: It's a Girl...
Labels: Venner og familie
posted by Amocca @ Saturday, April 22, 2006
3 comments
3 Comments:
Måske er det en kombination af det hele? Jeg kan tydelig huske min "fru Larsen" som fortalte mig om sin graviditet da jeg netop havde været til vandscanning. Pludselig gjorde det ikke ondt længere. Pludselig var hendes mave så stor at jeg ikke kunne forholde mig til det, og pludselig var hun "bare gravid" med sit barn, og hun havde ikke længere "taget" det jeg ville have. Meget mystisk. Men nyd det, søde!
Knus,
Solsikke
Hej Amocca
Jeg har læst dine indlæg om det at få donorsæd - og kommentarerne til det.
Den dummeste (efter min mening) er at sammenligne det med at din mand fik et barn med en anden. Hvis i får et barn sammen, så er det JERES barn - ikke nogen som helst andens.
Jeg ved hvad jeg taler om, da jeg selv har fået donorbarn. I vores tilfælde er det mig der har problemet. Ingen æg. P.g.a. den fantastisk danske lovgivning, hvor raske kvinder ikke må donere æg, (men kun kvinder i behandling)valgte vi at søge lykken i udlandet. I Valencia i Sydspanien er de rigtige dygtige til at lave børn.
Tjek hjemmesiden: http://www.ivi.es/centros/valencia.htm
I Spanien er der ingen dansk sygesikring, der dækker, så der er betaling ved kasse 1...
Jeg har fået et æg fra ukendt donor. Vi ved kun hendes alder og blodtype. Ægget er blevet befrugtet med min kærestes sæd. Det har i andet forsøg givet os en dejlig dreng.
Før jeg blev gravid var jeg i tvivl om jeg ville føle han var min, om jeg ville elske ham lige så meget som hvis han var mine gener. Fra det øjeblik hvor jeg mærkede liv første gang, var den overvejelse helt slut. Så var han MIN.
Det kan godt være at min kæreste havde lagt gener til ham, men han var mest min, for jeg bar ham jo!!
Om din kæreste bliver mindre far af at det er et donorbarn... Prøv at spørge alle adoptivforældre om de er mindre forældre!! Og din mand vil tilmed være med lige fra starten af gravidieten.
Så hvis i vælger at give det endnu et forsøg, så skal det ikke være tanken om i bliver mindre forældre af at få et donorbarn der skal stoppe jer. Tro mig når barnet kommer, bliver man forældre!!
Omkring det med åbenheden så har vi valgt at køre med helt åbne linier overfor omgivelserne. Vi har besluttet, at han får det at vide så snart han kan forstå det. Det skal ikke være nogen stor sag. Det skal bare ikke være nogen stor hemmelighed, som han pludselig får at vide ved et uheld, når han er 18 år.
Alle de bedste ønsker
Jette
Kære Amocca
Undskyld hvis min kommentar sidst var dum! Det var bestemt ikke negativt ment, og jeg synes du har givet nogle rigtig gode svar. Meningen var altså også bare at få dig til at overveje nogle ting, og det har du gjort på bedste vis, kan jeg se.
Et barn er et barn uanset hvordan det er lavet, og uanset om det er gult, brunt, sort eller hvidt. For min skyld kunne det såmænd være ternet eller lavet på månen!
Selvfølgelig er det jeres barn og jeg ved at det barn netop I får, vil få kærlige og omsorgsfulde forældre som vil gøre alt for det.
De sidste 10 år har jeg været med i tre sorggrupper, og adskillige sammenhænge med handicappede børn og grupper med folk som har adopteret. Dette ved du, Amocca, men ikke Jettte, som har skrevet det sidste indlæg.Jeg har mødt mange mennesker hvor sorg, frustration og fortvivlelse over ikke at kunne få børn eller hvor deres børn døde eller var meget handicappede, har været en del af hverdagen, og selvfølgelig præger det, og det jeg selv har været igennem, mig og min holdning både til behandlingssystemet og adoption.
Både du og din mand skal vide at vi krydser alt hvad krydses kan for at jeres næste forsøg må lykkes, og I må få en sund og rask, levedygtig baby ud af det.
For mig er det at få børn simpelthen det mest meningsfulde jeg har oplevet, og jeg håber inderligt at du, Amocca, må opleve at blive MOR. Uanset hvordan!
Sender børnestjernestøv,gode ønsker og kærlige tanker til jer.
Knus fra Sine (mor til 4 englebørn, et handicappet barn, en adopteret og en baby)
Post a Comment
<< Home