Thursday, February 02, 2006

Hvornår holder det op?

Jeg har det skidt i øjeblikket, eller måske ikke? Måske har jeg det faktisk godt, overraskende godt faktisk. Jeg forundres dagligt over, at jeg står op, går i skole, på arbejde, til eksamen (og består)... som om intet var hændt, som om alt var i den skønneste orden.

For tro mig - alt er ikke i den skønneste orden. Der er et gabende hul inden i mig, som jeg ikke rigtigt hverken kan håndtere eller ændre på. I hullet sidder smerten. Smerten er som øredøvende skrig, som knusende slag. Jeg er bange for smerten.

Skrækslagen for hvad der ville ske, hvis jeg giver smerten lov til at fylde. Jeg frygter at den vil slå mig ihjel indefra og ud. Et eller andet logisk sted i mit hoved ved jeg jo godt, at man ikke dør af sorg eller smerte... Men jeg tør sgi ikke løbe risikoen...

Så indtil videre må jeg blive ved med at stå op, gå i skole og på arbejde. Mens jeg prøver at indkapsle smerten i hullet og vente på at det holder op med at gøre ondt...

Hvornår holder det op?

5 Comments:

At 9:04 AM, Blogger soesterlystig said...

Det holder nok ikke op før du lader det fylde det, det skal og får lov at leve sig selv ud.... Desværre honey, det er bare så rockersvært det her og jeg ville ønske alt var anderledes...

øvøvøvøvøvøv....

 
At 8:07 PM, Blogger Freudika said...

Jeg er fuldstændig enig med søs... det forsvinder ikke - men for mig blev det lettere, da jeg ikke længere var bange for smerten ... da jeg gav den lov til at være, og fylde så meget den nu skulle ... det er absolut ikke let ... men jeg tror desværre det er vejen frem ...

 
At 2:31 PM, Anonymous Anonymous said...

Jeg må desværre støtte de andre piger i at det aldrig går væk, hvis du undertrykker det. Du skal give dig selv plads til at sørge.

 
At 9:14 AM, Anonymous Anonymous said...

Kære Amocca

Vi håndterer alle vore sorger forskelligt og det er forskelligt, hvor lang tid det tager, men at ignorere smerten eller prøve at gemme den væk er ingen god ide!
Det er frygtelig hårdt! men der er ingen nemme omveje.Dette er noget du skal gennemleve desværre.

tænker på dig, føler med dig

Kærlig hilsen evi

 
At 8:47 AM, Blogger Mette said...

Søde Amocca.

Riv en uge ud af kalenderen - giv dig tid og LOV til at sørge!! For det er et stort tab I har mistet (omend det også er en stor gave at få barn på anden vis, men det er en helt anden historie).
Du SKAL give dig lov til at komme i kontakt med de følelser der er gemt indeni - ellers så bliver du aldrig et helt menneske igen!
Da vores IVM forsøg gik i vasken fordi mine æg ikke var befrugtede og lægen ringede der på det forhadte tidspunkt for at sige at vi ikke skulle komme, da brød jeg helt sammen. Aldrig mere skulle jeg være mor igen, aldrig mere skulle jeg være gravid. Jeg var sygemldt resten af ugen - skulle bare have tid til at græde igennem og få styr på mine tanker.
Giv dig selv samme gave - for din egen skyld!

Knus og mange tanker
Mette

 

Post a Comment

<< Home




Powered by Blogger