Hvad gør vi nu, lille du?
Amoccas kaffebar er en kaffebar for infertile og andet godtfolk – for hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, som man siger. "Temaet for kaffebaren er barnløshed generelt og min egen infertilitet up close and personal", det står der i min header.
Intet har som sådan ændret sig. Jeg er stadig infertil, stadig barnløs. Men jeg er ikke længere i behandling. Ikke længere BIB men BUB*. Hvor længe gider folk læse om en barnløs uden behandling? Hvor længe gider i høre mig klynke og tude og bitche over hvor uretfærdig jeg nogen gange synes verden er? Hvornår stopper jeg?
Jeg havde altid troet, at bloggen ville skifte karakter helt naturligt når jeg blev gravid, eller at jeg måske helt ville stoppe den og starte en ny, der handlede om graviditeten. For helt inde inderst, der er jeg en uforbederlig romantiker, som tror fuldt og fast på happy endings... Eller... det var jeg ihvertfald. Men jeg tog fejl, der bliver ingen graviditet at skrive om, så hvad gør vi så?
Adoption er uden tvivl det fremtiden vil bringe, men der er længe til. Hvad med tiden indtil da? Jeg tror ikke jeg er klar til at stoppe nu. Der er alt for meget ævl og bævl der stadig venter på at blive nedskrevet og publiceret, men vil der stadig være nogen til at læse det?
Og så kommer ideen med bloggen jo frem. Hvorfor skriver jeg? Og hvem skriver jeg til? Oprindeligt blev bloggen startet som en kalender, som de første par røvsygt kedelige indlæg kan bevise, men som tiden gik, blev erfaringer og følelser til ord og de ord blev til mange lange indlæg. Jeg skriver for min egen skyld, ingen tvivl om det. Denne blog har været terapi for mig. Men jeg skriver også for andre, og jeg skriver fordi jeg ønsker respons. Uden respons er her intet, kun en flad side, der lige så vel kunne have været skrevet på en serviet og derefter smidt væk.
Men vil Amoccas bedrifter stadig finde genklang blandt jer, på trods af manglen på hormoner, selvom Hank aldrig igen vil træde i karakter, selvom jeg aldrig igen vil skrive om de interessante stævnemøder med vaginalscanneren?
Jeg vil derfor vende spørgsmålet til jer, kære læsere. Hvad gør vi nu?
*BIB = Barnløs i Behandling
BUB = Barnløs uden Behandling
Labels: Kaffebaren
posted by Amocca @ Sunday, January 08, 2006
18 comments
18 Comments:
Kære Amocca
Selv om du nu er BUB - vil jeg stadig gerne læse dine indlæg. Både dem som indeholder frustrationer og vrede og dem med glæde når i går i gang med adoptionsprocessen.
Så skriv gerne videre - du skriver dejlige og meningsfyldte indlæg. Gid jeg havde dine gaver til at få ord nedfældet.
Knus
Bloggen er jo dit "pensieve" ... mindekar ... stedet hvor du læsser af ... og lige nu, hvor alting er frustrerende, har du nok mere brug for det end nogensinde før ... og det er ikke kun noget jeg skriver, bare fordi jeg personligt er rigtig glad for din blog ...
Kære Amocca
Happy endings...ja det vil vi gerne have. Men livet er ikke altid sådan. De barske realiteter pakkes alt for ofte væk, så sorgen ikke får plads.
Det er meningsfldt for mig, at læse hvordan du tackler livet, når det er hårdt. Jeg finder inspiration hos dig, til at tackle min egen barnløshed. Og den smerte barnløshed hed er, kan jeg ofte tro at det kun er mig som har. Så det hjælper helt uffatteligt at vide at man har en lidelsesfælle, hvis du forstår. At jeg ikke er alene med mine depressioner. At jeg ikke er ved at blive skør osv. Jeg tror du hjælper mange kvinder i samme situation...
Jeg vil gerne fortsat følge dig...
Knus Maj
Kære Amocca
Jeg håber virkelig at du bliver ved med at skrive. Jeg glæder mig hver dag til at checke din blog.....det passer altså!!!! :-) Helt ærligt synes jeg ikke at dine indlæg fremstår som klynkeri. De er og bliver en ærlig beskrivelse af hvordan det er at være ufrivilligt barnløs og det er ikke rosenrødt. Derfor skal det heller ikke fremstilles sådan.
Du giver noget til rigtig mange kvinder. De fleste infertile har brug for at høre andres historier som et spejl og som en vej ud af den isolation man ofte står i. Der giver du et godt og vigtigt bidrag.
Derudover går jeg udfra at din blog giver dig et afløb for alle de ubehagelige følelser som er uundgåelige.
Når i engang starter på adoption vil jeg helt klart følge med også. Jeg følger allerede lidt med i et par adoptionsblogs, da det også er en mulighed vi overvejer.
Alt i alt mange gode grunde til at fortsætte bloggen. Men selvfølgelig skal du gøre som du selv føler det er bedst.
Kære Amocca
Dette bliver ikke noget langt indlæg, da vi jo har en vigtig sag på dagsordenen i morgen, som du jo ved. Men kan kun tilslutte mig det, de andre allerede har skrevet. Det er ikke kun imens, du er i behandling, det er interessant at læse på din blog. Tiden imellem behandlingerne, efter behandlingerne og under overvejelserne om fremtiden (adoption eller andet) er også vigtige tanker/følelser at få ud for dig og læse for os andre. Vi er jo heller ikke allesammen i behandling hele tiden. Nogle bliver gravide, men andre er også nødt til at overveje hvad der skal ske efter 3 IVF forsøg i det offentlige.
Nå, det blev lidt længere alligevel, men min pointe er, at jeg ikke håber, at du stopper med at skrive på din blog. Så skal det i hvert fald kun være fordi, du ikke har lyst længere.
Knus Tina
Du må bare ikke forlade mig Amocca.... Please!
lille du
Så længe du vil blive ved med at skrive er der rigtig mange mennesker der vil læse.
Det er måden du skriver på og den ærlighed der fremgår af dine indlæg der for folk til at blive ved med at læse.
knus cs
Jeg kigger forbi din blog hver morgen, inden jeg tager på arbejde. Du reddede mig fra at gå under, da jeg havde det aller værst. Jeg opdagede en helt ny verden, da jeg gang på gang faldt over dine kommentarer rundt omkring, hvor jeg nu lige søgte information og trøst. At komme ind i blogverdenen gav mig styrke - og det var dig, der viste mig den.
Knus fra Ina - der blev gravid efter behandling men stadig føler sig mere som en del af de barnløse end som en del af de åhhh-så-gravide-alt-er-skønt (man går lidt i stykker i denne branche!)
En blog er jo en rejse for os, der kigger med. Du bestemmer selv destinationen og vi andre deltagere springer til og fra efterhånden som turen går frem. Nogle følger med fra start til slut, nogle springer på undervejs og andre falder fra. Vi ville nok nærmere undre os, hvis du blev ved med at køre rundt i samme rille uden at komme videre.
Hej Amocca
Blog land er et land, hvor beboerne følger hinanden i tykt og tyndt. Happy endings er ikke en garanti. Ser frem til at høre om dine tanker frem mod adoption og nugatbabyen som venter forude.
Jeg vil kun blive mere interesseret i takt med, at du begynder at skrive mere om adoption. Jeg er nemlig vordende adoptant og var inden det bub i en halv snes år - fravalgte en karriere som bib!
Kære Amocca
Det er din blog, så det er dig, der bestemmer. Men du skal bare vide, at det har været en kæmpe hjælp for mig i det sidste års tid at komme forbi din blog og se alle de tanker og følelser udtrykt, som jeg har bakset med under udredning og start på behandling. Det legitimerer og afdramatiserer mine tanker og følelser, at jeg kan se dem afspejlet hos dig (og hos de andre infertile bloggere, jeg også følger).
Hvem ved, måske springer jeg selv ud som blogger?
Jeg skal selv i gang med første IVF-behandling inden længe, men vi snakker allerede meget om adoption som en god mulighed, så jeg ville synes, det ville meget interessant at følge dig i den proces.
Uanset hvad du bestemmer dig for med din blog, så ønsker jeg dig alt det bedste i fremtiden. Men jeg håber, du fortsætter med at skrive...
Kærlig hilsen
Lisa
Kære Amocca
Skriv hvad du vil og hvis du vil.
Jeg har lidt svært ved at få sat ord på mine tanker, men min pointe er at jeg vil savne dig hvis du "forsvinder". Om du er i behandling eller ej, adopterer eller venter, eller hvad du end laver, så fylder du meget i mit liv. Jeg er bare så spændt på at følge dig på din rejse videre, for jeg er sikker på at historien får en happy ending - jeg ved ikke hvordan, ej heller om det bliver med en lyserød eller nougatbrun baby - men jeg ved at du har styrken til at skabe noget større ud af al den kaos og smerte du føler lige nu.
Så så længe du gider at skrive, så længe gider jeg at læse.
God bedring søde!
Kærlig hilsen
Solsikke
Du kan ikke forsvinde - du kan ikke undværes, men du kan jo ikke undvære at skrive, vel? Bloggen er din - giv den en anden header og du er tilbage på rette skrivespor. Skriv om lige præcist det der passer dig - det er dit suveræne privilegium.
PS. Adoption er også en happy endning - bare en anderledes slags
kære amocca
jeg ikke i tvivl om, at din blog er nyttig - både for dig og andre. måske du leder efter en berettigelse for at fortsætte, men den er meget tydelig for mig. det er i mine øjne endnu mere vigtigt nu end før, at du fortsætter. for nu står du der, hvor du frygtede at stå, selvom du ikke kunne tro, at det virkelig ville ske. så hvad nu? da jeg, som du ved, overvejer adoption - og bakser med alle de følelser, det nu kan give - ville jeg være glad for, at du fortsatte. også hvis du vælger andre (måske parallelle) løsninger ...
mange tanker
anne
Jeg stemmer for at du bliver!
Jeg tror i virkeligheden ikke der er de store forskelle på om man er BiB eller BuB.
Det er din blog, og jeg vil så nødigt undvære den ;o)
Skriv om alt hvad du føler for, vi er her, lytter...om det er så er om din mormoshunds lopper eller dumme kunder i Toys´r.
Bliv for sulen, og et akut kæmpe kram i din retning!
Jeg er ret overbevist om, at du meget hurtigt vil finde ud af, hvad din blog nu skal indeholde.
Du er kreativ, og dit hjerte ved, hvad du har brug for at skrive om!
Nogen gange får pauserne orderne til at komme dumpene helt af sig selv.....
Kan du huske vores snak om "ejendomsmægler".
Du høre sgu til her søde.
Knus M
Hej Amocca.
Jeg vil helt sikkert fortsætte med at læse på din blog. De forfærdelige erfaringer, du gør dig i disse dage kan jo meget hurtigt blive enhver infertil kvindes hverdag. Jeg glæder mig til at følge med på din vej mod et A-barn...selvom vejen er lang, er den jo på ingen måder uinteressant!!
Knus
Post a Comment
<< Home