Min mors datter

Da jeg var barn havde min mor altid travlt. Hun var mor til to, kone og familieoverhoved. Hun var lærer i et fuldtidsjob og underviste 5 gymnastikhold i sin fritid. Hun arrangerede julekalendre, adventsgaver, familiekomsammen, vi børns fritidsinteresser, skolefester, elevprojekter, lærersamarbejde, gymnastikopvisninger osv. osv.
Hun var kort sagt Superwoman! Indtil hendes krop en dag sagde stop og al denne stress manifesterede sig selv fysisk ved en livstruende dobbeltsidet lungebetændelse...

Idag har jeg været hos Anni Fedder og få sat nåle i. Hun siger at jeg har "kulde i kroppen", hvilket er grunden til, at jeg fx har så ondt ved mens, og min blodcirkulation ikke ligefrem er fremragende. Men det vil hun jo så prøve at rette op på, det må vi så se om virker...

Efter nålene er sat i, skal man jo ligge en halv times tid helt i ro og slappe af. Det er jeg ikke god til. Jeg føler mig ineffektiv og uproduktiv. Men eftersom man jo skal ligge der prøvede jeg i tankerne, at gennemgå:

• I LFUB/BIB regi: mit oplæg til i morgen på skejbys informationsmøde, hvordan scanningen mon går på fredag, hvilke LFUB ting vil være mest virksomme i Skejby's venteværelse, får jeg mon lov til at få folderen med i papirerne sygeplejerskerne udleverer til sygeplejerskekonsultationen, mon akupunktur vil virke virke på mig, hvornår mon æggene er klar, vil det virke denne gang...

• I skole regi: hvilke ting vi mangler at gøre i vores eksamensprojekter, hvad skal jeg have ordnet inden min gruppe kommer til møde imorgen tidlig, hvad skal jeg bage af lækkerier de kan få at spise mens de er her...

• I privat regi: hvilke regninger der skal betales, hvad jeg skal have købt ind i Fakta, hvad der skal ordnes og ryddes op, at jeg skal have skiftet sengetøj, hvem jeg skal have skrevet breve til, hvem jeg skal have e-mailet, om der mon er noget vigtigt i min mailbox som jeg ikke kan komme til, fordi min mail er gået i kuk, hvad jeg skal lave til aftensmad i aften osv. osv...
  

Anni kommer ind og ser til mig og udbryder: "du slapper jo ikke af". Det synes jeg da nok jeg gjorde, men jeg kunne da godt lige køre de her par ting igennem i tankerne imens jeg slappede af...

Nu er jeg så hjemme i sofaen, jeg fik at vide at jeg skulle gå hjem og tage en slapper i en halv times tid - og jeg lover at jeg slapper af, det kan man altså godt selvom man skriver et blogindlæg - så det er ordineret sofaligning jeg har gang i her...

Men det har da fået mig til at tænke lidt på, at jeg måske skal huske mig selv en gang imellem. For selvom jeg godt synes jeg kan nå det hele, og gerne vil være der for mange mennesker, så skal jeg nok også være opmærksom på, at jeg ikke superwoman - jeg er min mors datter...