Friday, November 25, 2005

Sangen om mig

Af grunde jeg ikke kan forklare har jeg i de sidste 3 dage haft en Bølle Bob sang på hjernen. Jeg nynner den konstant, eller synger den under bruseren. Og eftersom den ikke vil forsvinde, går jeg ud fra at det er fordi den har noget at fortælle mig...

I en let revideret udgave ser den således ud:

"Jeg er træt,
Så grusom træt.
Jeg er færdig,
Jeg har ikke flere kræfter.
Jeg er led og ked af det hele,
Lad mig sidde for mig selv,
For jeg gider altså ikke være med mere"

Skræmmende nok, kunne vi omdøbe denne sang til "Sangen om Amocca" - den opsummerer det hele ganske glimrende. For jeg gider ikke mere. Jeg er så træt af det hele, og orker intet længere. Er derfor glad for, at det snart får en ende på den ene eller den anden måde.

Jeg ved godt, at dette ændrer sig - at hvis dette forsøg ender negativt, så er jeg ikke glad for at det er slut, men lige nu og her... Der kan jeg kun erklære mig enig med denne dumme børnesang fra slutningen af halvfjerdserne: Jeg er færdig, jeg har ikke flere kræfter - så lad mig være i fred!

7 Comments:

At 9:19 AM, Blogger Unknown said...

Jeg nynner med dig, prøver at ændre melodien, langsomt men sikkert bevæger vi os mod en lidt mere munter sang. Jeg ved endnu ikke hvilken, eller hvornår vi kan skråle den af fuld hals - men en dag, en skønne dag...
PUK

 
At 5:41 PM, Blogger Solsikke said...

Kære Amocca

Jeg er ked af, at du har det så skidt. Jeg håber sådan, at det tredje forsøg bringer glæde til jul i kaffebaren!

I mellemtiden vil jeg vove at forstyrre dig og spørge om du ved hvad der er sket med Barnløs-i-behandling? Jeg kan ikke komme ind!

Stort trøsteknus,
Solsikke

 
At 6:36 PM, Blogger Spirren said...

Jeg ville ønske, jeg kunne gøre det bedre for dig.

Jeg håber og har sat alt ind på denne gang søde ven.

Knus og mange tanker M.S

 
At 6:46 PM, Blogger Amocca said...

solsikke - der er lidt kaos med serverflytning... Vi havde håbet at den kom op at køre idag - men det ser desværre ikke sådan ud...

Amocca

 
At 9:04 AM, Blogger soesterlystig said...

Jeg håber sangen sanrt bliver til:

Baby har smilet til mig i dag, sådan et underligt smil,
tværs gennem maven til mig,
midt i min opgave -stil"

Ja, ok teksten kunne måske gennemtænkes lidt bedre, men det er tanken der tælller. Jeg har alle håb sat ind på, at det blir' denne gang Amocca!

 
At 8:50 PM, Anonymous Anonymous said...

Love and understanding!
Mi55

 
At 1:10 PM, Anonymous Anonymous said...

Kære Amocca

Jeg forstår dig godt. Har selv en lignede sang kørende i hovedet. Men kom til at smile lidt ad Søsterlystig's sang.... Håber vi kan begynde at synge den om nogle uger....

Knus Tina

 

Post a Comment

<< Home




Powered by Blogger