LFUB
HBT spørger i sidste indlæg om man må høre lidt nærmere om de ting jeg går og laver i LFUB-regi*. Og det må man da gerne...
I oktober måned overtog jeg Århuskredsen i LFUB, hvilket selvfølgelig har gjort, at jeg bestemte mig til at engagere mig lidt mere aktivt i foreningen. Jeg var derfor til landsmøde i november, det var vældigt interessant - det mest spændende var dog Lindenbergs foredrag. Hvis I nogensinde får mulighed for at høre et foredrag med ham - om I er barnløse eller ej - så tag imod det. Han er en rigtigt dygtig taler.
Jeg besluttede mig derefter for, at synlighed er et problem. For eksempel gik der længe efter jeg var diagnosticeret, før jeg overhovedet fandt ud af, at foreningen eksisterede, og mange barnløse jeg møder på nettet, ved stadig ikke hvad jeg taler om når jeg siger LFUB.
Som sagt så gjort. Jeg kontaktede Skejby, for at høre om det mon var muligt, at de foldere vi har om indmeldelse osv. kunne få en plads i alt det papirværk man alligevel får udleveret, når man er til sygeplejerske- konsultation før første behandling. Om det bliver muligt ved jeg stadig ikke. Men jeg fik dog at vide, at jeg hjertens gerne måtte sætte vores materiale op i venteværelset.
Udover det forhørte jeg mig om muligheden om at få lov at deltage i informationsmøderne. Det ville de meget gerne have. Så det var jeg så for første gang i går. På Skejby holder man meget store samlede møder for alle nye patienter i et af deres auditorier. Gæt hvem der var ved at skide kaffebønner af skræk før det var hendes tur til at gå på...**
Nå, men op kom jeg, mikrofonen kom på og så fik jeg ellers liret mit spiel af. Om folk forstod mig ved jeg ikke, jeg synes selv jeg talte alt for hurtigt og ikke fik sagt alt det jeg ville - men sygeplejersken synes det var vældigt fint det jeg havde fået sagt, så det var jo godt nok. Og der kom da også et par stykker hen til mig bagefter og forhørte sig lidt om kaffeklubberne og om foreningen og vores arrangementer... Så alt i alt vil jeg betragte det som en success. Om vi får nye medlemmer af det? Det vil tiden vise...
Men jeg kan da vel også lige så godt ligge lidt reklame her, hvis der nu er nogle østjyske barnløse der læser med, så skal I være hjerteligt velkomne i vores kaffeklubber. I kan trykke på kaffekoppen oppe i hjørnet, så får i en side hvorpå I kan finde min mail adresse...
Var det mon svar nok HBT? Ellers må du (og andre) jo bare spørge igen ;)
*LFUB = Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse
**Det var mig, Amocca, der var ved at skide kaffebønner af skræk - hvis I skulle være i tvivl
Labels: LFUB
5 Comments:
Der kan da ikkr komme andet en mange nye medlemmer i foreningen, når du har holdt fordrag:-)
Ville gerne have været der og beundret dig.
taaak
Amocca
PS. Vil du låne en staveplade? hahaha
Flot at du har overskud til det!!!! Du må annoncere når du engang igen skal holde foredrag, så kan det være jeg dukker op :-)
Tak for det Amocca det var fint.
Flot du tør stå foran så mange mennesker.
Har også tænkt på om jeg skulle melde mig til noget mere aktivt i LFUB. Men ved ikke lige hvad det skulle være.
I Brædstrup er der materiale i venteværelserne så det er dejligt. Men kendte godt LFUB inden jeg kom derop første gang.
Hej Amocca
Spændende at høre om disse aktiviteter. Og flot at du tør stille dig sådan op!
Hvordan går det med opturen? Jeg er virkelig spændt på dine vegne, og det må da være omkring nu at du skal til at følges nøje??
Kærlig hilsen
Solsikke
Post a Comment
<< Home