Wednesday, November 23, 2005

Mine tarmes hemmelige liv

Jeg blev scannet igår, af Jakob himself. "Du kender jo proceduren efterhånden", sagde han til mig da jeg kom ind. Det kunne jeg jo kun give ham ret i.
Men det havde ikke forhindret mig i at glemme, at Skejby har ændret deres procedurer, så vi alle sammen starter optur om torsdagen, da det er nemmere administrativt set, så opturen startede altså ikke igår, som jeg før har skrevet. Denne forglemmelse var jeg dog blevet gjort opmærksom på, af en anden "skejbo" før scanningen...

Nå, men tilbage til undersøgelsen. Æggestokkene var fine og tomme - ingen cyster i sigte heller, og livmoderslimhinden var helt tynd og klar. Og mens han sidder der og scanner siger han: "Og her kan du se tarmene, sikke de arbejder, du får god mad kan jeg se... Ja, du har ingen hemmeligheder her, unge dame", grinte han glad videre...

Hmmm... et kort øjeblik overvejede jeg, om dette var mindre en kommentar til mine tarme og mere en kommentar til den tydelige vægtforøgelse jeg har lavet i det sidste års tid, men valgte at lade være med at tolke det som en fornærmelse...

Starter derfor optur imorgen torsdag. 200 enheder ligesom sidst. Imorgen slutter min officielt sidste nedregulering nogensinde altså - og det burde man vel være glad for?

7 Comments:

At 12:41 PM, Blogger QVINDEN said...

Tror som sådan slet ikke det er en kommentar, du skal tolke - men vi er jo så pokkers nærtagende, at vi hurtigt overtolker alle de ord, vi bliver mødt med.

Nå det er sagt, så kunne jeg godt tænke mig at høre, om din vægtstigning (som du selv nævner) er sket pga. de hormoner, du har fået?
Jeg frygter sådan, at jeg skal tage helt vildt på at sprøjterne... Har allerede nu tendens til vand i kroppen med mere på pergotime og perlutex....

 
At 12:50 PM, Blogger soesterlystig said...

Blander mig lige - jeg har ikke taget på af hormonerne. Tværtimod faktisk har jeg tabt mig af puregon og vægten har været stabil på menopur... så jeg tror det er aldeles forskelligt fra individ til individ...
S.

 
At 12:59 PM, Blogger Amocca said...

qvinde - jeg ville da meget gerne at det var hormonernes skyld. Men jeg må jo ærligt indrømme, at tre gange rygestop og masser af trøstespisning nok også har en del at sige i vægtregnskabet...

Så jeg vil vist maks kunne sige at de 3 ud af de ca 10 kg jeg har taget på er rent fysisk behandlingsbetinget ...

 
At 3:05 PM, Blogger QVINDEN said...

Tak fordi I deler med mig :-)

 
At 10:57 PM, Blogger camilla said...

This comment has been removed by a blog administrator.

 
At 10:46 AM, Blogger Spirren said...

Når nu vi snakker sidste gang, skal vi så ikke bare aftale Amocca, at du allerede har testet negativ for sidste gang:-)

Hvor længe var du på optur de andre gange??

Knus M

 
At 2:46 PM, Blogger Amocca said...

opturen første gang varede 25 dage. anden gang varede den kun 13 dage... så hvornår vi er klar tør jeg ikke helt skyde på... Men regner med det bliver i stil med anden gang... som om en knap 14 dages tid regner jeg med æg ud...

omkring d. 6 / 7 dec. hvis jeg kan tælle rigtigt...

 

Post a Comment

<< Home




Powered by Blogger