De 4 årstider

I august 2004 forlod en glad og naiv pige en lægekonsultation i Århus. Hun havde netop vundet guldmedalje i ægløsning og hormontal. Der lå en let bekymring i hendes sind, projekt baby havde været undervejs i 1 år uden resultat... og dog! Der havde jo været været den mærkelige styrtblødning i påsken 5 dage over tid... det havde vel nok været en graviditet der gik til grunde... måske eller hvad?

Alt i alt var hun dog glad, hun var sund og rask, alle hormontal så fine ud. Hendes 1 års bryllupsdag lå lige om hjørnet og der var ihvertfald ikke noget galt med hende. Det var sommer.

Sommerens sidste dag holdt en overraskelse for pigen. "En formsag" havde lægen kaldt undersøgelsen der faldt på denne sidste august dag. En formsag. Men ak. En formsag var det ikke. Der var alt muligt galt med hende. Intet var som det skulle være. Sommeren forsvandt på et øjeblik og mørket sænkede sig over dagene og pigens sind. Det var efterår.

Efteråret gled ubemærket hen over lejligheden, der var ikke megen tale i de mange mørke dage der fulgte. Der var gråd og hysteri, der var apati og træthed. Pigen var ikke glad mere, intet kunne gøre hende glad. Alt hun kunne var at sidde. Ryge. Drikke kaffe. Hade sig selv. Alt blev sat på hold, pigen havde ingen tid til at leve et liv, når der var så meget had og så megen sorg der skulle opretholdes. Det var efterår.

Efterårets sidste dage oprandt med bud fra lægerne. Lad os fjerne alle defekterne, sagde de. Og pigen sagde ja, og de fjernede de rådne æggeledere. Pigen græd over sit tab, nu var hun steril. Gold. Det blev vinter.

Mørket lå stadig som en dyne over pigens sind, men tiden læger alle sår siger de kloge, og de har som oftest ret. Arrene på pigens mave blev langsomt lyserøde og derefter hvide. Sygehuset inviterede dem til møde. Og der sad de, pigen og hendes mand, med hinanden i hånden. Foråret var på vej.

Vinterens sidste dage bragte med sig starten på første IVF forsøg. Og pigen livede op. Lyset kom langsomt tilbage til lejligheden og til pigen og manden i den. Og mens træerne sprang ud og blomsterne skød op, sniffede og injicerede pigen hormoner til den store guldmedalje. Der var håb i næsesprayen, håb i kanylerne, håb i stikpillerne. Det var forår.

Med enden på foråret kom enden på forsøget. Den frugtbare tid var ovre. Pigen og manden trøstede hinanden. Intet held denne gang. Sorgen og hadet lå stadig i pigens sind, men det var skubbet tilbage. Der var et stadig et liv der skulle leves, de var sammen. De var ældre, stærkere, klogere og sammen. Det var sommer.