Falske forhåbninger eller solstråle?
Jeg ved ikke hvor mange af jer der modtager "Kimen", til jer der ikke gør kan jeg fortælle, at det er medlemsbladet fra Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse. Denne udgave har en personligt historie - "Pernilles historie". Pernille har endometriose og har været igennem 5 forsøg i det offentlige, 2 IVF og 3 ICSI, uden success. Derefter videre på privatklinik stadig uden resultat...
Et besøg hos en clairvoyant fortalte hende, at hun ville blive naturligt gravid. De begyndte begge at tage kanonkuren og tog afsted på ferie - og sandelig så om hun ikke blev gravid helt af s selv. Dette er jo vidunderligt, for Pernille og hendes mand.
Artiklen efterlader mig dog med en lidt dårlig smag i munden, da den for mig at se, opfylder alle de gamle floskler (køb en hund / tag på ferie / byg om... etc.), plus jeg synes, at den får kanonkuren til at fremstå som et vidundermiddel...
Jeg har gjort min mening om kanonkuren klar tidligere. Hvis du bliver gravid efter en kanonkur var du nok blevet gravid under alle omstændigheder, er min holdning. Det er blot en omgang hundedyre vitaminpiller. De skader ikke, men jeg tvivler også oprigtigt på, at de gør nogen gravide...
Jeg ved ikke hvorfor, måske er jeg bare for hys og for overfølsom, men jeg synes at de to ting der nævnes i artiklen, clairvoyance og kanonkur, er at give folk falske forhåbninger. Ok, dette skete for Pernille og hendes mand - fair nok. Men det vil måske ske for 1 ud af 1000 barnløse par, der gentager forsøget...
Hvad synes I? Giver en sådan artikel falske forhåbninger, der kun kan føre til skuffelser? Eller er jeg blevet alt alt for kynisk? Er solstrålehistorierne hvad vi har brug for, for at vide at det kan lade sig gøre, alt det vi kæmper for?
posted by Amocca @ Tuesday, July 19, 2005
16 comments
16 Comments:
Nej, jeg synes ikke at du er kynisk. Jeg hader også den slags historier, også selv min egen historie på mange måder er en af dem (giv op og gå igang med adoption, så bliver du nok gravid).
Men jeg må indrømme, at jeg selv har været på lidt af hvert i min tid: kanonkur, zoneterapi, akupunktur, biokurver eller hvad fanden det nu var for noget....jeg overvejede sågar babyklister...men jeg synes stadig at det meste af det er fis og humbug. Og mest af alt nogen smarte folk der tjener styrtende med penge på andre menneskers ulykke....men tænk nu hvis....
Alligevel synes jeg at man skal prøve tingene, hvis man føler at de kan gøre en forskel. Det handler mest om hvad man TROR og ikke hvad man VED. Altså hvis man føler sig godt tilpas ved at tage en kanonkur, så har en nok en ganske betydelig placeboeffekt. Om ikke andet så synes man da selv at man har gjort ALT hvad man kunne, ikke?
Tilbage til om vi vil høre solskinshistorierne? Det er nok meget individuelt og måske også et spørgsmål om hvor man er henne i sit forløb. Jeg er altid blevet meget glad for historierne om dem, for hvem det endeligt lykkedes i 120. forsøg. Det viste jo at alt håb ikke var ude selvom der skulle mange forsøg til. På den anden side har jeg spurgt mig selv om hvordan de mon holdt ud - og det vil jeg faktisk hellere vide noget om.
Tilbage til Pernille historien (som jeg ikke selv har læst), så synes jeg faktisk den er ret ligegyldig. For vi ved jo alle at hun er den ene ud af mange tusind dette næsten helt usandsynlige sker for. Lige som min historie er gået hen og blevet for atypisk at den er en god infertiltetshistorie længere. Men det er jo som i sladderbladdene - det er de faktiske og umulige historier der skrives om, ikke om almindelige mennesker med almindelige jævn liv.
Mit bud er, at du river historien ud af bladet og bruger det som dartskive.
Jeg kommer altid i et dilema, når jeg hører historier som den.
Selvfølgelig synes jeg, det er godt for det par, som det er lykkedes for, fordi jeg ved, hvad de har gået igennem.
Men omvendt har jeg svært ved at få mere ud af det, fordi de egentlig ikke har noget med mig at gøre.
Jeg kommer altid til at tænke, at der kan være 100vis af årsager, der spiller ind, som man intet ved noget om.
Anderledes er det i Rikkes tilfælde (håber det er ok, at jeg lige bruger dig som et eksempel :-)). Rikke har jeg "fulgt" igennem lægere tid, og jeg ved noget mere konkret om hendes baggrund.
Hendes historie kan få mig til at tænke "hvor der er vilje, er der vej". Det kan af og til også gejle mig selv til at holde fast på troen. Men stadigvæk er det Rikke og ikke mig !
Hmn gad vide om det giver mening ?
Jeg har også været på kanonkuren og en masse andre ting, men vi blev ikke gravide af den grund desværre, og jeg troede ellers på det.
Det afgørende må vel være, hvor meget man fra start, selv tror på diverse ting, for måske er det i mange tilfælde nok altså at tro på det.
Hvis det appellerer til en, skal man vil bare kaste sig ud i det, hvis ikke ja så er der jo muligheden som dartskiven tilbage :-)
Når nu vi snakker om det, kan jeg da nævne, at jeg rent faktisk har bestilt tid hos en homopat (linket på min side).
Jeg er overbevist om, at kroppens indre balance har meget betydning i forhold til infertilitet.
Jeg går ind til det med åbent sind.
Jeg ved ikke om det er fis, men jeg ved, at jeg gerne vil ofre de penge, for tænk nu hvis det gjorde en forskel for lige mig.
Jeg har fået det anbefalet fra en, der har oplevet forskellen i en anden sammenhæng, og
jeg synes på en eller anden måde at jeg skylder mig selv at prøve !.
mjaaa, njaaa og tjaaaa...
det er hvad jeg tænker når jeg læser sådanne historier.
På en god dag (som der heldigvis er flest af) synes jeg det er hyggelig læsning der minder mig om mit motto, "Miraklerness tid er ikke forbi"
På en dårlig dag, ja så føles en sådan historie bare som salt i er sår.
Med hensyn til det alternative, tjaaa, så jeg også der vaklende...sommetider synes jeg det er svindel og humbug, andre gange synes jeg også det trækker at søge efter miraklerne der...
Jeg tror det er vittigt at holde fast i, at den eneste fællesnævner man har når man er syg, er sygdommen. Man ting kan man dele med hinanden fx. følelser. Min mor fik brystcancer og er idag en del af en gruppe cancer-piger. Det kalder hun det selv. De bruger hinanden på en god og konstruktiv måde ift. deres cancer, men som "privat" personer, ville de måske aldrig have brugt tid på hinanden.
Det jeg vil frem til er, at selvom man fejler det samme, er det forskellige ting der bringer håb for den enkelte. Udbudet er idag kæmpe stor især i det alternative regi. Og jeg tror det er vittigt, at man vælger lige dét som føles rigtigt for en.
Jeg har fuld forståelse for tanken om "penge-maskinen", der spiller på mennesker følelser, lidelser og tab ved at indgive håb. Og endda måske falske håb, men hvis man helt fjerner muligheden for at den enkelte har følelsen af bare at kunne vælge lidt - være lidt i kontrol, så må vi bavare alle muligehderne for alle.
Jeg tror, at vi har brug for solskinshistorierne, men dermed ikke sagt at de virker for alle. Til gengæld er jeg også typen, der har brug for at tro og netop typen, der tror på, at psyken spiller en langt mere afgørende rolle end man umiddelbart tilegner den.
I min tid som barnløs med PCO forsøgte jeg mig selv med kanonkuren; den gjorde mig ikke gravid - men den gjorde alligevel noget: For pludselig havde jeg regelmæssig menstraution, hvilket i sig selv var ret så epokegørende for mig.
Og har også opsøgt en clairvoyant, ikke pga. barnløshed, men pga. min datters død - og jeg følte virkelig, at det var med til at hjælpe mig igennem sorgen og tabet.
Der er ting, der kan forklares med videnskab og så er der aspekter som vi ikke kan forklare.
For mig at se, så er solstrålehistorierne vigtige, fordi de efterlader en vis naivitet hos os, en barnlig charme vi alt for tidlig pakkede væk og så blev så pokkers alvorlige.
Måske var hun blevet gravid alligevel - det er aldrig til at vide, men så længe det ikke er farligt, så synes jeg bestemt heller ikke, at man skal lukke alle dørene.
Mange tanker...
Hej Amocca
Jeg tror at jeg har det meget som dig. Det giver mig en dårlig smag i munden at læse sådan en historie. Selvfølgelig er jeg glad på Pernilles vegne - det er jo helt fantastisk. Men jeg kan ikke lide vinklen. Jeg kan ikke lide at historien ligger op til at man bare skal gå til clairvoyant eller lignende og tage vitaminpiller.
Min mening er at det er noget pjat. Hvis der er et eller andet alternativt der virker, så havde fertilitetslægerne nok taget det til sig.
Og når det så er sagt, så har jeg intet imod at folk prøver alt muligt af - jeg synes ligesom Rikke at det er vigtigt, at man selv føler, at man har gjort alt hvad man kan. Men jeg bryder mig bare ikke om at man lægger op til at det er folks egen skyld at de er infertile, hvis de ikke går til medicinmænd og bruger babyklister, eller hvad det nu er.
Knus,
Solsikke
Jeg synes ik der er så meget andet at sige til sådan en historie end: NÅ! Heldige Pernille og hendes mand ...
At jeg så, lissom dig Amocca, er træt af alle de folk der tjener penge ved at give os en snert af håb, hvis bare vi underkaster os auralæsningsstenmassagekanonkure og særlige urtedråber *ruller med øjnene* ... men sådan vil det nok altid være, når folk står i en håbløs situation - så er der nogen der vil tjene penge ved at give håb, hvor der meget lidt håb er.
C
Hej Amocca...
Ja, nu falder jeg nok helt igennem, når jeg stiller dette spørgsmål. Hvad er kanonkuren? Jeg syntes at jeg på et tidspunkt har hørt om den... men så alligvel ikke..
fortsat go´sommer :)
Hej Tina
Kanonkuren er en meget dyr omgang vitaminpiller - en kur man følger i 3 måneder (mener jeg det er) Den koster ca 3000 kr for kvinder og ca 1000 for mænd.
Den fåes nu vist også i en lidt billigere version der hedder Fertil Forte kuren ... Mener den koster omkring 2000 kr...
Amocca
Hej Amocca
Ja, der er mange måder at opfatte en historie på, afhængig af hvem man er, og hvor man selv er i forløbet. Jeg læste også artiklen og tænkte godt nok også, at en clairvoyant skulle kunne forudsige en graviditet, det er godt nok langt ude. Men jeg forstod det heller ikke sådan, at en clairvoyant kan få ting til at lykkes - "kun" forudse/læse ting. Altså, hun forudså miraklet, men var ikke årsag til miraklet. For det første tror jeg ikke på den slags for det andet er det kun forudsigelser og ikke det, der afgør, om man bliver gravid. Og hvis det er troen, der gør forskellen hjælper det nok heller ikke, da jeg ville møde op fuld af skepsis.
Som flere af jer skriver, så er det individuelt, hvad man tror på og hvad man ønsker at prøve. Jeg har selv prøvet forskellige ting men har også fravalgt en del i mine 9 års forsøg på at få børn. F.eks. prøvede jeg efter 7-8 år kanonkuren, selvom jeg ikke havde meget fidus til det, men måske kunne det stabilisere/optimere min cyklus (jeg er uforklarlig barnløs, bortset fra sene ægløsninger). Jeg blev gravid efter kun 1 måned på kanonkuren! Det umulige var sket, men i 20. graviditetsuge var vi nødt til at afbryde graviditeten pga. meget alvorlige misdannelser. Endnu en umulighed. Hvor stor er risikoen for, at den ene graviditet skulle ende sådan? Meget lille, men det skete altså alligevel. Så for en sikkerheds skyld genoptog vi kanonkuren efter fødslen, for vi kunne jo ikke afvise, at det var det, der havde gjort forskellen. Men det virkede ikke i anden omgang og vi stoppede igen.
Jeg har ikke tænkt mig at opsøge en clairvoyant og har heller aldrig prøvet zoneterapi. Vi har bestemt os for at prøve akupunktur i forbindelse med næste IVF forsøg, da vi har læst at nogle fertilitetslæger har dokumenteret en større chance for succes.
Tilbage til Pernille historien. Da jeg læste historien blev jeg rørt til tårer. Ligesom Rikke skriver, bliver jeg altid glad, når det lykkes for nogen i 120. forsøg. Uanset grunden - det hæfter jeg mig ikke så meget ved i første omgang. Jeg er også glad på Rikkes vegne og det viser, at miraklernes tid ikke er forbi. Menjeg er ikke så blåøjet at tro, at hvis vi nu bare bliver godkendt til adoption, så bliver jeg gravid ligesom Rikke. Eller hvis jeg nu gør som Pernille, så bliver jeg gravid. Ingen af os kan sige, om det var kanonkuren, der gjorde Pernille og mig gravide eller hvad, der gjorde at Rikke blev gravid. Naturen kan ikke altid forklares helt logisk. Hvorfor er der så f.eks. nogle, der IKKE bliver gravide ved IVF behandling? Hvorfor bliver de befrugtede æg ikke op i min livmoder, når alt er forløbet perfekt og jeg er "uforklarligt" barnløs? Vi gør hver især, hvad vi kan for at blive gravide og for nogle lykkes det, for andre ikke. Når jeg er optimistisk, siger jeg til mig selv, at det nok skal lykkes - det gør det jo for flertallet og der er jo ikke noget i vejen og jeg har jo været gravid to gange før osv. Når jeg er pessimistisk siger jeg, hvorfor skulle det lykkes denne gang, når det ikke er lykkedes før, og det kan godt være at risikoen for at det ikke lykkes er mindre end chancerne for succes, men jeg har jo før været i den forkerte statistik med misdannelser osv., så hvordan kan jeg vide, at det "nok skal gå alt sammen"? Men selvom jeg er pessimistisk, bliver jeg alligevel glad for historier som Pernilles og Rikkes. De giver mig håb om, at det umulige er muligt. Nogle dage hvor jeg er meget pessimistisk har jeg dog svært ved at se mig selv i samme klub.....
Jeg har læst artiklen igen efter dit indlæg, og kan godt se, at den kan læses på flere måder.
Hvis det handler om infertile der bliver gravide på den ene eller den anden måde efter at have prøvet mange mange gange ser jeg det som lys for enden af tunnelen (som jeg vist også har skrevet før). På en eller anden måde giver det mig et håb, selvom der jo som altid er en snert af misundelse.
Men som dig tror jeg heller ikke på de der mirakelkure. Sandsynligvis ville de været blevet gravide uden. Men hvis man er infertil er det at blive gravid jo i sig selv også et mirakel og stof til en solstrålehistorie.
Bare ærgeligt at diverse firmaer og alternative fantaster slår plat på det for at tjene penge. Det er vel egentlig også forbudt hvis man ikke har dokumenteret virkningen af sin behandling i en klinisk trial?
Ps. Amocca kanonkuren fås hos matas til 600 kr samlet!
Ok. MS. Tak.
Jeg synes den kostede ca 3000 da jeg i sin tid overvejede den? Men det er jo også længe siden....
AMocca
I wish not agree on it. I assume precise post. Particularly the appellation attracted me to read the sound story.
Amiable dispatch and this post helped me alot in my college assignement. Gratefulness you on your information.
Hi
Very nice and intrestingss story.
Post a Comment
<< Home