Balancegang

Jeg har modtaget en mail. Afsenderen er en pige jeg har mødt, som er i samme situation som os. Hun skriver i sin mail om hvor svært det er, at finde balancen mellem barnløsheden og alle de andre ting i ens liv.
Dette inspirerede mig til at tænke lidt over balancegang - om at gå på line med en vægtstang. Hvor barnløsheden og behandlingen ligger i den ene ende og "alt det andet" i mit liv ligger i den anden.

Lad os starte med "alt det andet" i mit liv. For alle de ting der normalt fylder i menneskers liv, alle de ting der fyldte før dette kom ind i billedet, dem har jeg jo også.
Og på det punkt er jeg faktisk en usandsynlig heldig person. Jeg har en dejlig familie, vidunderlige gode venner, en dejlig mand der elsker mig højt og som jeg elsker. Jeg har et spændende studie, et fritidsjob jeg er god til, med gode kolleger osv. osv. Der er meget godt i mit liv. Og for det er jeg taknemmelig, men den taknemmelighed gør ikke, at jeg blot kan ryste den anden ende af vægtstangen af mig.

Barnløsheden og behandlingen synes, i udenforståendes øjne, at fylde ekstremt meget. "Hvorfor tænker de dog ikke på noget andet", tænker de ved sig selv... De siger det ikke længere, da de er blevet kloge af skade, de tør ikke længere ytre sætningen til mit ansigt, af skræk for den svidende verbale lussing de vil få, skulle jeg høre dem sige det - brændt barn lugter som bekendt ilde...

Men hvad de ikke forstår er, at det er slet ikke så nemt at tænke på noget andet. For det fylder så meget i vores tanker og i vores hverdag, at det næsten er umuligt at flygte fra. Helt ned til små åndssvage praktiske ting: I mit køleskab står fx stadig resterne af mit Suprecur fra sidste forsøg. I hjørnet af mit køkkenskab står en spand til brugte kanyler og nåle. I mit skab på badeværelset ligger resterne af en pakke Progestan stikpiller. I en folder på en reol i stuen ligger min patientfolder og alle mine patientpapirer. Indkodet i min telefon ligger nummeret til Skejbys tilmeldingslinie. I mine "foretrukne" på computeren ligger utallige blogs, hjemmesider, forums og links til barnløse og barnløshedsrelaterede artikler. I min indbakke ligger mails fra LFUB, fra andre i min situation, fra bloggere, artikler fra aviser og svar fra redaktører eller journalister jeg har kontaktet om dette og hint...
Og hver eneste måned minder min krop mig om hvor uduelig den er, når den giver mig smerter i forbindelse med menstruation og ægløsning, som jeg ikke kan bruge til en skid.

Og også når vi vender blikket udaf til omverdnen og indad til omgangskredsen bliver vi konstant mindet om, at vi ikke er som vi burde være. For overalt omkring os er der små børn, babyer, barnvogne og gravide kvinder. Det er nemligt moderne at være gravid og at være en familie. Og vi er ikke en familie. Men vi ville gerne være det, og har gerne villet det længe. Alle disse ting tynger den ende af vægstangen ned.

Det er svært at finde balancen, og det er der ikke noget at sige til, for hele min verden væltede af sin akse sidste sommer, og linegang er endnu sværere på en skrå line med en uligevægtigt fordelt balancestang.