Aura for laura - Amoccas bukser flagrer....

Jeg har vist gjort min mening om ting som auralæsning, shamaner, regndans osv. klart i et tidligere indlæg. Derfor er det også med blandede følelser jeg bliver nødt til at skrive dette indlæg og indrømme min tvivl...

Jeg var til en polterabend for et par uger siden. En af løjerne vores kommende brud skulle igennem var en auralæsning - jaja, vor herre bevares, tænkte jeg ved mig selv, lidt harmløs sjov, det skader jo ikke nogen. Nu skete der så det forunderlige, at denne kvinde ramte plet på mere eller mindre hver eneste punkt hun nævnte ved vores kommende brud. Derefter var der fri adgang for alle, og hun ramte plet ved samtlige af de andre deltagere der gik op til hende....

Og det er så her filmen knækker, for hvis jeg var så sikker i min latterliggørelse af denne form for "ting" tidligere, så burde det jo ikke være noget problem at gå derop og gøre det.... vel? Men da det kom til stykket turde jeg simpelthen ikke... Jeg var skrækslagen for, at hun skulle fortælle mig, at jeg skulle gå i gang med adoption med det samme, for dette ville ikke virke.... *ryster på hovedet af mig selv*

Eller måske var det fornemmelsen af, at dagen ville blive knap så sjov, hvis jeg skulle konfronteres med det enorme had og bitterhed mod mig selv, min krop og verden i al almindelighed, som uden tvivl må kunne ses i min "aura"? Gad vidst om hun blot ville tage en sprittusch og male hele billedet sort?

Nå men som sagt gjorde jeg det ikke - på trods af mine tidligere sarkastiske kommentarer, til en veninde og medpolterabenddeltager, om troværdigheden i sådanne menneskers udsagn. Så hvad kan vi udlede af det? At jeg er en kylling, vil jeg tro? At jeg tydeligvis ikke er helt så sikker på hvad jeg i virkeligheden tror på, når det kommer til stykket? At jeg er et fjols, for nu ville jeg ønske jeg havde gjort det ;o)?

Jeg ved det ikke, men måske er jeg ikke helt så skråsikker i min overbevisning om "det alternative" alligevel, men for fanden da.... hvorfor gjorde jeg det ikke? Havde jeg gjort det kunne jeg jo have fået syn for sagen, så kunne jeg have bedømt om min tidligere latterliggørelse af konceptet var korrekt, eller om jeg evt. skulle tage mine holdninger op til revision? Nu står jeg bare i et tomrum - hvor jeg på den ene side er lettet over, at jeg ikke udsatte mig selv for det og på den anden side er irriteret over at jeg ikke prøvede...