Spark mig - jeg ligger ned! Bøjet i neon?
Overskriften vender vi tilbage til...
Jeg var nemlig til tandlæge idag. Det er der som sådan intet interessant i - og dog... for første gang i mit voksne liv (tror jeg), kom jeg igennem et tandlægebesøg uden anmærkninger om begyndende huller og des lige - så det var jo en god ting (også for pengepungen)...
Men, denne gode stemning skulle hurtigt ødelægges. Jeg nåede kun lige, at rejse mig fra stolen, før min tandlæge (som er kvinde og jævnaldrende med mig - om ikke yngre) ytrede sætningen: "Jeg er 4 måneder henne i min første graviditet"...
Og det er her, vi vender tilbage til overskriften, for det var i dette øjeblik, jeg begyndte at se mig om efter skiltene med ordene: "Spark mig - jeg ligger ned", der tydeligvis måtte omgive min person. Men jeg kunne ikke umiddelbart få øje på dem. Da jeg tog hjemmefra om morgnen, erinderede jeg heller ikke, at der havde stået: "Gnid venligst salt i såret" i panden på mig... men jeg måtte jo gå ud fra at det var kommet i løbet af turen til klinikken....
For hvilken anden årsag skulle der ellers være til, at denne fremmede kvinde fortalte mig dette?
Årsagen? Tjaaa... hun ville blot informere mig om, at hun var på barsel ved mit næste tandlægebesøg - tak for tippet, du er bare alletiders!
posted by Amocca @ Monday, June 13, 2005
10 comments
10 Comments:
Neeeeeeeeeeei hvor er hun da led... som om det ikke er slemt nok at gå til tandlægen i sig selv!
Jeg skal til tandlægen på onsdag (gyyyyyyys) og ha fjernetr min vind-og-skæve-visdomstand...
ved ikke om det er det jeg frygter mest eller min tandlæges evindelige, "jeg skal lige høre om du er gravid???? -inden vi går i gang"
Og så undrer de sig over at så mange mennesker får tandlæge-skræk?
Øv dumme dame.
Jeg ved jo godt at de skal spørge om det der med graviditet... Men alligevel. Forrige gang fik min tandlæge formuleret sig virkeligt knudret. Noget i retning af - nu kunne du vel ikke finde på at være gravid? Og jeg svarede: Jo gid det var så vel - det har jeg da forsøgt på de sidste to år! - Så troede jeg ligesom den var lukket. (Og selvfølgelig har jeg stadig dårlig samvittighed overfor min faktisk meget søde tandlæge)
Men nu sidste gang - i fredags - der havde hun så en ny teknik. "Og du er jo så altså ikke gravid!" Og så kunne jeg ligge der og ønske at jeg kunne protestere mod påstanden...
Men kære Amocca. Kig ud på himlen - der står "Det er sommer og livet ER skønt". Og i går så jeg sommerens første regnbue - så mon ikke regnbuebarnet og alle vennerne er på vej til os alle?
KRAM
Æv altså! Gik du ikke til angreb på hende med boret? Næste gang så find en mandlig tandlæge!
Trøstekrammer
Skrid tandlæge og lad Amocca være....
Kæmpekrammer
Spørgsmålet er: Burde jeg holde min kæft? Jeg vover pelsen!
Du render jo netop ikke rundt med et skilt i panden - og netop derfor føler vi os måske ind imellem trådt over tærerne. Hun har jo ikke sagt noget om sin graviditet for bevidst at såre dig. Hun har jo alt mulig grund til at ville dele det og alt mulig grund til at være glad.
Jeg forstår, at det gør ondt - men samtidig tænker jeg også, at vi ind imellem må glæde os på vegne af andre. For lige så lidt de bevidst ønsker at såre os, lige så lidt ønsker vi vel at de skal være i vores sko?
jamen det er da helt korrekt frederikke - håber nu også at indlægget læses med et glimt i øjet...
min pointe var vist mest bare, at der er intet der er "fredet" man kan ikke gå nogle steder uden at blive mindet om det - end ikke til tandlæge...
Glæde sig på andres vegne? tjooo... det kommer vel en dag - jeg er bedre til det nu end jeg har været - men sikkert ikke så god som jeg burde være...
Amocca
Du har fuldstændig ret: intet sted er fredet og der er hvad enten vores problematikker synes at være.
Jeg er bestemt heller ikke lige god til at glæde mig på vegne af andre - men for fanden hvor jeg øver mig hver eneste dag...
Men er bloggen ikke netop det sted hvor vi kan få afløb for de sorte tanker, så vi ikke kaster os frådende over tandlæger med bebser i maven i virkeligheden?
Selvfølgelig er bloggen det sted, hvor vi kan få afløb - men det er samtidig et sted, hvor andre kan tillade sig at kommentere. Det gjorde jeg.
Indlægget rør nemlig noget i mig og jeg blev sgu tilmed en smule provokeret. For gu' fanden gør det ondt at være barnløs, lige så ondt som at være mor til et dødt barn - men det ændrer faktisk ikke på, at det andre mennesker gør... det er sjældent for at være ondsskabsfulde og for at såre os.
Hvorfor vi måske ind imellem bliver nødt til at se tingene i et større perspektiv... ligesom jeg også ind imellem mener, at vi har alt mulig grund til at glæde os på vegne af andre: For vi render jo netop ikke rundt med et skilt i panden og dermed kan afsenderen jo ikke vide at modtageren af denne besked er barnløs.
Jeg brokker mig skam også og jeg føler mig også såret. Klart. I dag (som i det øjeblik jeg læste indlægget) så jeg tingene anderledes.
Selvfølgeligt må man kommentere hvad man lyster :)
Nej, de gør det nok ikke for at være onde ved os. De gør det af ren og skær uvidenhed. Lige som når jeg i gamle dage spurgte min bedste ven mindst 500 gange om han ikke snart skulle have en kæreste. Fordi jeg ikke anede hvor ondt det kunne gøre på ham at blive konfronteret med det afsavn.
Men det er også tilladt at tænke sig lidt om. Jeg tænker meget over hvordan jeg annoncerer min graviditet. Jeg vil gerne give folk mulighed for at gå ud og sparke til et træ for det havde jeg selv brug for.
Post a Comment
<< Home