Syltede og frosne æg
I england kan man købe pickled eggs - syltede æg. Det ser ikke lækkert ud.
I IVF-verdenen kan må få frosset sine æg ned, og så senere prøve at sætte dem op igen i en naturlig cyklus og se om man bliver gravid af det - et såkaldt fryseforsøg.
Disse fryseforsøg har ringere chancer for at blive til en graviditet end forsøg med friske æg - men der er dog en chance trods alt.
Lad os lave et tankeeksperiment. Lad os sige, at vi er heldige i første forsøg og at vi endog har nok gode æg til at ligge nogle i fryseren. Vi vil i så fald være blevet dobbelt velsignede, for disse æg kan vi få lov at få sat op og dermed (med lidt held) opnå at få to børn ud af vores behandling...
Der er kun een hage ved det - æggene må max ligge i fryseren i 2 år, og vil man bruge dem skal man henvende sig til Skejby om oplægning 4 måneder før "udløbsdatoen".
Det vil sige, at skulle vi være så heldige at blive gravide, ville vi have 10 måneder til at glædes over vores første barn inden vi skulle blive gravide igen. Dette er selvfølgelig et "luksusproblem" og er vi så heldige, jamen så tager vi da et barn mere der - no problemo.
Men hele ideen bag dette indlæg var at fortælle, at der skulle have været et lovforslag igang i øjeblikket om at sætte frysetiden op til 5 år - så også infertile par selv kunne vælge hvor lang tid der skulle være mellem deres børn.
Dette forslag er nu blevet syltet, kan jeg læse i "Kimen" (det blad vi modtager fra Landsforeningen for ufrivilligt barnløse), Og det er jeg godt skuffet over må jeg sige. Samme forslag skulle også indeholde nogle lempelser indenfor loven om ægdonation - lempelser der virkelig mangler hvis I spørger mig...
Det er surt når der går politik i æggene, og syltede æg ser nu engang ikke særligt lækre ud....
Labels: Etik og debat og den slags pjat
4 Comments:
Jamen Amocca og Rikke..det synes jeg da klart i skal gøre!
Få LFUB medlemmer til at gøre det samme.
De skal sgu høre skal de! (og så havde de da lidt mere at lave ævl over i ders valgkamp)
Nå men ellers ville det da være smart hvis man bare kunne sylte sine æg, så kunne man jo ha´dem derhjemme, -ja de behøver vel ikke engang at stå på køl?!
Knus Gitte
aaah... men sille, der misser du lige en vigtig pointe, for du skal bruge fryseæggene før du må forsøge igen med friske æg... så bliver du ikke gravid i første forsøg men har æg i fryseren, skal disse altså bruges før du må starte et nyt forsøg med friske æg...
Amocca
Ok, jamen så blev jeg da også klogere i dag ;) jeg troede man skulle bruge sine fryseæg før man fik lov at lave en frisk produktion igen...
Men ja, summasumarum... 2 år er for kort tid
Det vil jeg da gerne være med til....
så er blot spørgsmålet til dig Oh, kloge orakel... hvor og til hvem sender vi? Direkte til kilden (aka sundhedsministeren) oder was?
Post a Comment
<< Home