Romantik tak tik tak

Ok, lad os indrømme det, livet bliver bare mindre romantisk når man har været i gang med projekt baby i et stykke tid. Når ægløsningstestene og temperaturkurverne melder sig på banen, og sex på dag 12, 14 og 16 i cyklus er blevet en del af normen. Så er der meget af impulsiviteten og romantikken i (sex)livet der allerede er gået fløjten. Og det bliver ikke bedre når man bliver diagnosticeret infertil.
Sexlivet kan måske nok ændre sig til det bedre - efter et stykke tid - men romantikken, ved at lave et barn sammen, er gone for good. Vores børn bliver lavet ved hjælp af en klat i en kop og æg taget ud via en meget lang kanyle. Der er mange mennesker tilstede når ovennævnte sker. Og faktisk forholder det sig sådan, at jeg sagtens kan blive gravid, uden at min mand fysisk er tilstede i rummet....

Alting bliver bare lidt mindre rosenrødt når ens børn skal laves i en kop. Man ser måske en romantisk komedie. Der står vor smukke Meg Ryan og søde Tom Hanks i "You've Got Mail", og endelig finder de hinanden og det hele er rosenrødt - eller hvad? For kan man lade være med at tænke på, at både helt og heltinde nok er omkring de 40, og de har nævnt manglen på børn / ønsket om et barn tidligere i filmen.... Kan man lade være med at tænke på, om de mon ikke burde gå igennem udredning hurtigst muligt? Men han har selvfølgelig en hund...
Man sniger sig måske til at læse en andenrangs romance bog efter sin ægudtagning, hvor heltinden i en enkelt nats hedt favntag, pludseligt er gravid med helten - bare rolig, det hele ender godt .... Og man tænker: "Yeah, right! " mens man holder om sit ømme underliv som er stimuleret halvt til døde, for derefter at være blevet hevet og flået i og perforeret af vanvittige torturinstrumenter.....

Men det biologiske ur tikker og takker derudaf og man glemmer de rosenrøde drømme om romantiske hyrdetimer, en overraskende forsinket menstruation, en nervøs trippen ved en graviditetstest og chokket ved to streger - om de glædeligt overraskede ansigter på familien når man fortæller nyheden.... Intet af dette er længere en realitet.
Realiteten er istedet næseblod og hedeture, hidsigheds og grådanfald, et dekorativt perforeret maveskind, hvide kitler og dildoformede scanningsstave, øgning i dosis, stikpiller og onani i et glas, neonrør i loftet og lange kanyler, venflon med morfin og stesolid tabletter, laboranter i hjørnet der råber: "æg" og smerter og døsighed og den allestedsnærværende angst for at det aldrig lykkes....

Tik, tak, tik, tak.... Er det dog ikke romantisk at få et barn med den man elsker?