Retorik

Idag skal det handle om retorik - om ordenes betydning og ordets magt!

Ord er spændende, i den forstand, at bestemte ord kan være negativt eller positivt ladede og brugen af ordene kan være med til at skabe modtagerens holdninger. Derfor er det vigtigt at tænke over hvilke ord man bruger. Som fx. ordet ganger og ordet krikke - de er begge beskrivelser af heste... men hvilken hest er den flotteste?

I vores infertile verden, kan ordene også have stor betydning. Jeg læste engang en artikel af en forsker, som gerne ville have ændret sprogbrugen indenfor fertilitetsbehandlingen. Han ville gerne, om man brugte ordet reproduktiv skade istedet for barnløshed. Han mente, at man ved at bruge ordet skade istedetfor kunne vende folks meninger. Der er vel ingen der ville kræve, at man skulle rende omkring med en permanent rygskade hvis der kan gøres noget ved den... Ligesom han heller ikke mente, at man skulle rende rundt med en permanent reproduktiv skade, hvis der kunne gøres noget ved den....

Jeg kan godt se hvad han mener. Om det vil virke ved jeg ikke.

Da dette først skete for os, da vi blev erklæret barnløse i august 2004, tog jeg ordet på mig. Senere har jeg ændret det til infertil. Det var RikkeS der første gang fik mig til at se på de to forskellige ord. Hun sagde at hun synes der var lidt for meget hønsestrik over ordet barnløs. Og det kan hun have ret i. Jeg synes også der er lidt for meget offer over ordet barnløs, ihvertfald hvis du sammensætter det med ordet ufrivillig. Infertil derimod har ikke de samme konnotationer - ihvertfald ikke i mine ører. Det lyder mere som en reproduktiv skade. Og man kan her sige, at det kan vel være ligemeget? Jeg er vel stadig et offer for omstændighederne, i det jeg har en reproduktiv skade? Og det kan man, så og sige have ret i... Men infertil har, for mig, en mere positiv klang.

Jeg er derfor infertil - en tilstand - og ikke ufrivilligt barnløs - et offer.

Vi kan også snakke om sætninger, og om at bruge ordene for let.

"Hvorfor adopterer I ikke bare" er en sætning vi hører rimeligt tit. Ikke fra vores nærmeste familie og venner, men fra mere perifære mennesker i vores omgangskreds. Det er ikke mennesker jeg har lyst til at forklare om mit blødende hjerte og mine rå nerver og min trang til at hulke højlydt ved tanken om aldrig at prøve at være gravid. Så jeg giver for det meste en vag bemærkning med på vejen om at "Nu prøver vi lige det her først"....

Det der generer mig mest i sætningen, er ordet "bare"! Ligesom om, at det var så simpelt et valg. Ligesom valget mellem 2 slags pålæg - "nå der er ikke mere hønsesalat, så tager jeg bare den italienske istedetfor". Ordet "bare" giver mig myrekryb, det giver mig lyst til at ruske dem i kraverne. Adoption er ikke noget man "bare" gør.... hverken psykisk eller fysisk. Det er en meget lang og hård process - og vejen til man er klar til den process, er jeg overbevist om, er næsten lige så hård, og for de fleste er den altså brolagt med fertilitetsbehandlinger....

Ordet "bare" nedgør mit ønske om at få lov at opleve en graviditet, siger indirekte, at alle disse behandliger er spild af tid - og hvis vi absolut vil gennemgå dem skal vi ikke klage os, for vi kunne jo "bare" have valgt at adoptere i stedetfor. Jep, jeg hader ordet "bare" i den sætning, det negligerer alle de svære følelser.

Det er også grunden til, at jeg ikke kan klare sætningen "Tænk på noget andet", fordi den i al sin tydelighed indikerer, at dette problem er så ubetydeligt, at det vil gå væk hvis du lader være med at tænke på det. Det er sikkert ikke det vedkommende der siger det har ment, men sådan lyder det i mine ører. Som om min infertilitet er lige så ubetydelig, som en mild tandpine under en fest - tænk på noget andet, så glemmer du det....

Hvad mener I? Har jeg studeret kommunikation for længe, eller kan vi ændre meninger og holdninger ved at ændre sprogbrugen? Har ordet virkelig så megen magt? Hermed er der lagt op til ugens diskussion om retorik...