Thursday, April 21, 2005

Havde jeg ikke været infertil...

Havde jeg ikke været infertil, havde der ikke fandtes adskilige mennesker der oftere har set mig bukseløs og ved mere om hvordan jeg ser ud "dernede" end jeg selv og min mand gør. Og jeg ville ikke have ført flere samtaler med læger, hvor jeg var nøgen fra livet ned, end jeg havde påklædt.

Havde jeg ikke været infertil, havde jeg aldrig oplevet hvordan jeg reagerer på en seriøs hormondosis. Jeg havde ikke grædt og hidset mig op, haft næseblod og hedeture, stukket kanyler i mit maveskind og pinnochiokugler op i skeden.

Havde jeg ikke været infertil, havde jeg ikke grædt så meget, følt så megen sorg, vrede og angst - mere end jeg overhovedet troede at jeg kunne føle. Jeg havde ikke fundet ting inde i mig selv, jeg slet ikke bryder mig om og fundet sider af mig selv, jeg ville have ønsket jeg ikke kendte.

Havde jeg ikke været infertil, havde jeg ikke oplevet at være stillet udenfor "normale" menneskers verdensforståelse. Jeg havde ikke oplevet ikke at blive forstået, ikke følt mit liv sat på pause og ikke følt at mine følelser eller problemer ikke blev anerkendt af verden omkring mig, som reelle følelser og reelle problemer.

Men, men, men....

Havde jeg ikke været infertil, havde jeg heller aldrig søgt på nettet og fundet barnløshedsfora. Jeg havde aldrig fundet de mange, utrolige kvinder, der findes i disse fora. Kvinder med utroligt triste skæbner, og dog med styrke og humor til at leve med disse skæbner og enddog grine af sig selv nu og da. Jeg ville aldrig have mødt nogle af disse kvinder ude i den virkelige verden, og jeg ville aldrig have vidst, at de er ligeså skønne in persona som de er on line.

Havde jeg ikke været infertil, havde jeg ikke lært sider af mig selv at kende, som jeg ikke vidste jeg havde. Både gode og dårlige sider, må jeg ærligt indrømme. Jeg har fundet ikke fundet en styrke jeg ikke vidste jeg havde, men som sagt, havde jeg heller aldrig opdaget de svagheder og brister, som jeg hellere ville have levet uden.

Havde jeg ikke været infertil, havde nok aldrig begyndt at skrive denne blog. Og dermed havde hele denne verden aldrig åbnet sig for mig. Jeg havde måske aldrig vidst, at der var så mange spændende mennesker derude, med spændende blogs. Nogle med problemer som mine, andre som på ingen måder kan sammenlignes, men som jeg blot synes er spændende at læse.

Havde jeg ikke været infertil, havde jeg aldrig oplevet, det sammenhold på tværs af alder, geografi og sociale forskelle, der kan findes blandt infertile kvinder. Det sammenhold fuld af støtte, styrke, humor, op og nedture, blandt mennesker som aldrig har mødt hinanden. Det er utroligt, hvis man tænker nærmere over det.

Men jeg er infertil, og jeg ville ønske jeg ikke var. Men jeg er nu glad for at have "mødt" jer...!

8 Comments:

At 9:51 AM, Blogger soesterlystig said...

I lige måde dejlige dame! Min veninde plejer at beundre min styrke, for som hun siger - Gud giver dig aldrig et kors du ikke er stærk nok til at bære. Jeg ved ikke om jeg tror på det, men det er en god tanke synes jeg. Tak for dit dejlige indlæg (som altid).
Søs

 
At 10:15 AM, Blogger GitteK said...

Åh ja...
er det ikke det man siger...det sure med det søde - altså her i en meget forenklet udgave.

Er også rigtig glad for at være blevet stamgæst på din kaffebar.
-og du laver nu også glimrende kaffe i virkeligheden ;o)

 
At 12:26 PM, Anonymous Anonymous said...

Jeg har det på samme måde. Jeg 'fortryder' ikke at jeg er infertil for det har givet mig en mulighed for både at kikke ind i mig selv, men også ud af. Jeg har mødt mange mennesker som jeg ellers aldrig have lært at kende. Det er en meget stor gave.

 
At 6:04 PM, Blogger Unknown said...

Så præcist kan det siges!
Sådan er kampen som barnløs - med lige nøjagtigt så mange lyspunkter at man kan kæmpe videre.
Engang kan vi lave et stort flot bål af alle de kors vi har båret - Hvad med at brænde dem til Sankt Hans?
PUK

 
At 6:14 PM, Blogger HBT said...

Rigtig godt sagt Amocca. Det er lige sådan jeg også har det.

Knus

 
At 9:31 PM, Blogger Mira said...

Det varmer med sådan en post :-) Selv er jeg også meget glad for at der er et sted at læsse af og få lidt sympati. Det hjælper at vide at der findes folk som er eller har været i samme båd. I den virkelige verden er der jo ikke så mange der fortæller om det.

 
At 10:05 PM, Blogger Amocca said...

hej søde tøser...

Tak for kommentarerne...

On a completely different note: er der nogen der ved hvad der er sket med Marie (MS)? Jeg har ikke kunnet komme ind på hendes blog i de sidste par dage... og jeg kan heller ikke se at hun har kommenteret nogen steder...

Amocca

 
At 9:53 AM, Blogger HBT said...

Hej Amocca

Nej jeg ved desværre ikke hvad der er sket med MS jeg har tænkt på det samme. Håber hun har det godt.

Knus

 

Post a Comment

<< Home




Powered by Blogger