Tuesday, November 04, 2008

Er der en læge tilstede?

Som jeg sidder her og desperat forsøger at komme mig ovenpå gårsdagens start af menstruation, har tankerne om at få ryddet underetagen endnu engang taget fart. Jeg ved godt det er drastisk tiltag, men det kan vel ikke være rimeligt, at man skal være så invalideret af det, at man er tvunget ud i en til to sygedage om måneden på grund af det?

Jeg er blevet tjekket i hoved og røv (i bogstaveligste forstand) i løbet af de sidste mange år. Mangen en gynækolog har kløet sig i håret, men ingen kan finde det fjerneste galt med mig, så konklusionen er som altid: "Det bliver nok bedre når du har født!"...

Hmmm... ja, tak for lort... Det kan jeg ligesom ikke bruge til noget! Og det bliver ikke bedre med alderen, skal jeg hilse at sige, tværtimod! Jeg er nu nået dertil, hvor der er spontan opkast (uden nogen former for mulighed for at nå på toilettet inden det sker), besvimelser, koldsved, feber, vanvittig diarre og mig liggende grædende i kramper på toiletgulvet.... Det kan da ikke være rigtigt, vel?

Så, ugens diskussion blandt i kloge hoveder må være: fordele og ulemper ved en hysterektomi en alder af 31 år.

Patientens baggrund: sund og rask, skal ikke bruge sin livmoder til noget - og må vel derfor anslåes at hun ikke kommer til at savne den - ingen grund til at fjerne æggestokkene, så dermed skulle hormontilskud vel ikke være nødvendigt? har tidligere haft problemer med celleforandringer i livmoderhalsen, så rent forebyggelsesmæssigt kunne det vel også være en bonus...

Umiddelbart kan jeg kun se plusser ved ideen, men hvis der er en læge tilstede, eller andre med meninger eller viden om sagen, så skal i være velkomne med jeres input...

Labels: ,

11 Comments:

At 8:38 AM, Blogger Stine Barselsfeber said...

Nu er jeg godtnok kun jordemoderstuderende, men det skal ikke afholde mig fra at have en holdning...
For mig at se, kan du kun komme af sted til egen læge hurtigst muligt, og få en afklaring og henvisning til operation, når bare du beholder æggestokkene, som du selv siger, så bliver der ingen for tidlig overgangsalder.

 
At 11:05 AM, Anonymous Anonymous said...

Min mor fik fjernet sin livmoder og har ikke set sig tilbage et sekund. Det løste alle hendes underlivsproblemer. Selvfølgelig var hun ikke helt så ung, og havde fået barn. Men jeg ville også vælge operationen, nu hvor du virkelig har knoklet på det med børn længe nok.

 
At 1:45 PM, Blogger Freudika said...

Jeg er absolut med dig her ... væk med skidtet ... det der er der ingen der er tjent med ...

 
At 5:08 PM, Anonymous Anonymous said...

Kære Amocca.
Jeg er læge, og jeg synes virkelig, du skal overveje andre muligheder f.eks. hormoner. De fås som p-piller, p-stav, p-ring, p-plaster og hormonspiral. De vil formentlig alle kunne bedre dine voldsomme gener. Men bestil en tid hos din læge og snak om det.
Og tænk også på selv de mest utænkelige situationer, der kunne opstår. Hvad hvis din mand pludselig omkom, hvis du mødte en ny mand og fik mod på projekt barn igen? Jeg ved godt, at det er usandsynligt, men ikke desto mindre set før. Derudover er selve operationen er stort indgreb.
Håber du finder den bedste løsning for dig. Og jeg ønsker dig alt det bedste fremover.
Mange varme tanker til dig herfra...

 
At 8:11 PM, Blogger Mira said...

Amocca - jeg har sagt det før, det lyder stadig djævelsk meget som endometriose. Jeg synes helt ærligt du skulle tage at få en henvisning til Axel Forman og co på Skejby - de der fertilitetslæger og andre gyn-læger ved ikke en dyt om endo, så selvom de siger det ikke er det kan det sagtens være det alligevel. Diagnosen af endo re meget tricky.

 
At 8:31 PM, Blogger Amocca said...

mira> Jeg er tilbøjelig til at give dig ret, men fik tidligere i år en henvisning til en gynækologisk specialist som gennemtjekkede det hele endnu engang - inkl. tjek for endo i tarmen :-X

der er intet at komme efter siger de kloge ... så må vel acceptere at jeg bare er sådan skruet sammen...

 
At 11:28 AM, Anonymous Anonymous said...

Jeg forstår dig virkeligt godt, hvis du har så mange smerter. Men for søren da osse - er det virkeligt ikke noget anden man kan gøre?

Har du prøvet ALT? Har du prøvet en biopat? Jeg har selv fået noget naturmedicin som tager min menssmeter alt og aldeles - ikke at de kunne sammenlignes med det du oplever, men det var da et forsøg værd. ½ år for at se hvordan det går?

Jeg tager noget som hedde angus cactus og Dong quai. Der er mange med endo som har stor glæde af denne naturmedicin (må ikke tages ammen med hormoner)

 
At 5:57 PM, Anonymous Anonymous said...

Hej Amocca.

Jeg er sygepl. og er enig med den anonyme læge.

Hvis livmoderen var et unødvendigt organ, så var der mange flere der ville få det fjernet. Det er et stort indgreb på flere plan.

Tænk godt over det inden ....

 
At 9:41 AM, Anonymous Anonymous said...

Jeg pladrer lige ud med forslag. Tænk over det eller smid det væk.Jeg mener det i den største kvindekærlighed, for jeg synes sgu du fortjener at blive gravid.

Lyder som om du er megavred på din livmoder og det er fuldt forståeligt. Hvis det er endo, så afsted til den bedste specialist på området. Kæmp endelig videre med IVF osv. Men jeg tror ikke en dag på at dine æg er kaput. Jeg tror mere på at din krop har været i sindssygt højt alarmberedskab af stress og msåjke også aggression (sarkasme er jo passiv aggression)og i sådan en krop gider en baby ikke bo. Måske tager jeg fejl, men jeg ønsker dig frugtbarhed og et helt fodboldhold af babyer.

Tænk evt. over følgende:

Inden du smider dit livgivende organ væk - har du så virkelig prøvet ALT for at få et barn? Eller har du måske kæmpet på en uhensigtsmæssig måde, som ikke er omsorgsfuld for hverken din krop eller sjæl?

Jeg var 3 år om at få min barn og startede projektet op da jeg var 32 år. Jeg gjorde alt hvad lægerne sagde jeg skulle gøre og lyttede løs til dem om at stress og vrede mod egen krop intet betød for undfangelse.

CRAP siger jeg bare.Jeg blev mega stresset og mega aggressiv og brugte i høj grad ironi og sarkasme til at forsøge at takle den grimme infertile periode.

Men jeg har fundet ud af, at det sjældent er blot en enkelt faktor der gør kvinder ufrugtbare. Det er en hel palette af faktorer og det gælder om at rydde op i dem alle - både de kropslige og de mere emotionelle/sjælelige.

Det der gjorde forskellen for mig var både kostomlægning såvel som oprydning i mit liv: nul sukker, hvis du ryger så cut det NU - rygning (nedsætter frugtbarhed med 40%), mindre vægttab - ikke noget vildt blot 7 kg og jeg var hele tiden normalvægtig. Men det var nok til at min krop fik det bedre at jeg droppede de søde sager og blev mere slank.

Få vejledning i at tage mineral/vitamintilskud og hvilken type kost der er bedst for din krop. Stress dræner kroppen for vitaminer og mineraler i ekspressfart, så lægerne taler som de har forstand - og det er ikke på kostområdet- kun det rent mekaniske i undfangelsesprocesser.

Sukker er gift for kroppen og har man tendens til hormonforstyrrelser vil du opdage at nul-sukker-kost regulerer din blodsukkerbalance indenfor blot en uge og dermed din hormonbalance som er utrolig vigtig for at undfange. Det er helt vildt hvad nul-sukker-diæt gør positivt ved din krop. Jeg prøvede det længe inden hende færingen eller kernesundfamilie gjorde det moderne.

Opfør dig som om du allerede er gravid. Forsøg at tiltræk den energi der er i at være gravid og glæd dig på forhånd. Forestil dig hvor dejligt det er for dig med den runde mave og boblen i hjertet. Jeg begyndte at gå med babysokker i min taske så jeg kunne røre ved "drømmen" rent fysisk. Jeg savnede jo mit ufødte barn helt vildt og hvorfor skulle jeg ikke give mig selv lov til at tro det kunne lade sig gøre? Jeg begyndte også at købe babytøj. Tænkte at jeg kunne give det væk, hvis jeg ad vitterligt ikke kunne blive gravid inden de 40 år.

Hjernen kan ikke kende forskel på fantasi og virkelighed og du fylder din krop op med endorfiner og antistresshormoner når du visualiserer på dit kommende barn.

Til sidst valgte jeg IVF helt fra. Jeg følte at jeg blev aggressiv og stresset over al den kunstige behandling og min krop "krøllede" sammen af afmagt. Det er ikke en løsning for alle at vælge IVF og lign. behandlingsmetoder fra, men for mig var det nok. Jeg blev gravid efter 2 måneder af mig selv.

Håber det bedste for dig - uanset hvad du beslutter.

 
At 6:57 PM, Anonymous Anonymous said...

Øv, hvor irriterende at den kommentar, jeg skrev til dig den anden dag, ikke blev gemt. (Må huske at kopiere teksten og tjekke det denne gang.) Nå - jeg prøver igen:

Da du for nogle år siden overvejede at få fjernet livmoderen, var jeg bekymret for, om du gjorde det af vrede og afmagt. Om du ville hævne dig på din forræderiske krop, som du selv sagde og fortryde det senere. Om du virkelig var helt færdig med at prøve at blive gravid via IVF behandlinger. Men jeg er ikke bekymret længere. For du er et helt andet sted nu. Du har fred i sjælen, er ikke længere bitter og vred eller i sorg. Har 100% indstillet IVF forsøgene og er indstillet på, at adoption er vejen frem for jer. Hvilket jeg sagtens kan forstå, og var vi blevet godkendt, var vi på vej ud af samme vej lige nu. Og jeg ved, at dine bortoperede æggeledere ikke vokser ud igen af sig selv, så en spontant opstået graviditet er umulig - ny mand eller ej.

Når du ikke skal være gravid men adoptere, og du virkelig har overvejet det her grundigt i flere år, kan jeg virkelig ikke se, hvorfor du ikke skulle få fjernet din livmoder. Det er ikke rimeligt, at du skal være så syg hver måned, hvis det kan undgås. Du har været nok igennem, og hvorfor skulle du pines på den måde igen og igen i mange år fremover, hvis det på en forsvarlig måde kan forhindres?

Min veninde har pga. meget voldsomme menstruationer (hun besvimede på arbejdet og havde et voldsomt blodtab samt blødte igennem hver gang) fået fjernet sin livmoder, og hun siger, at det er det bedste, hun nogensinde har gjort.

 
At 7:17 PM, Anonymous Anonymous said...

Jeg har det som Tina ... for nogle år siden, ville jeg nok ha tvivlet på motiverne ... sådan er det ikke for mig mere - du er så meget mere afklaret end du har været før ... og nyd at du er så afklaret ... jeg nægter at tro på, at du nogensinde finder lysten til at kaste dig ud uden faldskærm igen ... det har du gjort så rigeligt - og erfaring har lært dig - at det bare ikke er sundt for dig ...

Jeg tror i hvert fald ikke på at der er tale om had til din krop og i særdeleshed din livmoder, hvis du vælger at få den fjernet nu ... tværtimod vil jeg næsten sige ... du tar dig selv alvorligt og byder ikke dig selv at leve på den måde - med så voldsomme og invaliderende smerter ...

 

Post a Comment

<< Home




Powered by Blogger