Invitation til informationsmøde
Idag kom så den officielle invitation til informationsmødet på Skejby d. 12. januar kl.15.00. Og med den kom et brev, og en mappe fuld af spændende oplysninger om vores fremtidige behandlingsforløb :)
Mappen er selvfølgelig blevet slugt råt allerede - ikke at der stod meget vi ikke vidste i forvejen, men vi blev dog lidt klogere med hensyn til de enkelte hormoner plus time frames for hvert præparat osv. Heldigvis er der ingen af de ting der står i brevet vi ikke kan leve op til. Dvs. samtlige af de blod, sæd og infektionsprøver der skal tages er vi allerede ovre... det er jo dejligt at vide.
Ligeledes var der vedlagt et brev hvori der stod, at Skejby ikke længere tilbyder lavstimulations-IVF (også kendt som den korte protokol). Så vi skal altså igennem den lange protokol når vi starter.
Forklaring:
Kort protokol: følger kvindens normale cyklus - og drejer sig dermed "kun" om omkring 14 dage på hormoner, herefter ægløsningssprøjte, ægudtagning, befrugtnig og ægopsætning.
Lang protokol:først nedregulering (dvs kunstig overgangsalder, derefter opregulering, ægløsningsprøjte, ægudtagning, befrugtning og ægopsætning. Denne type behandling tager omkring 50 dage.
Nå, men hvorom alting er, så tilbyder Skejby altså kun lang protokol fra årsskiftet, så der er jo ikke meget at rafle om.
Derfor vil jeg gerne allerede nu have lov til at undskylde på forhånd for evt. humørsvingninger, hedeture og andet godt jeg eventuelt kunne finde på at udsætte min omgangskreds for når vi begynder ;-)
Vi kan melde os til første forsøg ved første menstruations første dag efter informationsmødet, hvilket forhåbentlig skulle betyde omkring d. 20. januar 2005. Klinikken har derefter lov til at afvise os 2 gange pga plads/tidmangel - hvorefter man er garanteret plads 3. gang.
Vi krydser selvfølgelig fingre for at de har plads til os allerede første gang vi ringer.
Labels: Udredning
1 Comments:
Hej søde
Gode nyheder - så er I snart igang :-)
Jeg undrer mig over hvorfor Skejby ikke tilbyder den korte længere. Fulgte der nogen forklaring med?
Ved du hvad? Du må sgi gerne få den ene æggelder, jeg har der (måske?) dur. Jeg har ikke så meget at bruge den til alligevel.
Jeg XXX'er for at I kommer til i første omgang.
Knus og tanker Rikke
Post a Comment
<< Home