Fapril?
Jeg er i syv sind om hvorvidt det bliver fapril eller ej for mig... Det blev det for Freudika i år... Bliver det også det for mig?
Jeg har ikke specielt lyst, det synes som at sætte sig selv op til endnu en fiasko, men på den anden side, så ligger de æg der jo... De er af mit og G's arvemateriale, så de kan ikke engang doneres væk så andre kan få glæde af dem, så hvis jeg ikke bruger dem skal de blot destrueres...
Det er jo også lidt spild af æg...
Puha. Jeg synes ikke jeg er klar til at gå igang igen, men bliver jeg det mon nogensinde tænker jeg? Og bliver jeg mere klar af at vente en måned mere, et halvt år mere, et år mere? Næppe... Måske er det bare om at kaste sig ud i det...?
Jeg er i gang med at søge nyt job. Den praktiske del af mig synes at jeg bør tage forsøget mens jeg er på en arbejdsplads, der har kendt mig i årevis og har stor forståelse for at jeg tager sygedage i forbindelse med et sådant forsøg... Istedetfor at skulle ud i at involvere en ny arbejdsgiver i en paragraf 28 (som vist hedder 56 nu), lige efter jobstart...
Man kan selvfølgelig mene, at det at stå med en graviditet og jobsøgning heller ikke er optimal, men det kalkulerer jeg slet ikke med inde i mit hoved. Der kalkulerer jeg kun med de fraværsdage forsøget vil bringe... Ikke med en evt. graviditet bagefter...
Det er nok en beskyttelsesforanstaltning går jeg ud fra?
Men bliver det Fapril i år? Jeg kan ærligt talt ikke fortælle jer det...
Labels: Bizarre tilståelser, Forsøg
4 Comments:
hjertet over forhindringen -så følger resten med.... alt det der praktiske!
Det vil jeg osse sige.
Og du behøver da ikke involvere en ny arbejdsgiver med en §28 (eller 56) for et enkelt fryseforsøg. Man skal jo forvente mere end 10 sygedage om året for at få sådan en. Det giver et fryseforsøg vel næppe. Du tager det bare som almindelig sygdom/lægebesøg. Det skal nok løse sig!
Det er altid det store dilemma og hvor har jeg stået i det mange gange! Æggene ligger jo fint i fryseren, for så er der stadig håb... Og man vil jo allerheslst være 100% klar, ellers er det spild af gode æg ... Nøj, hvor jeg kender det!!
Jeg tror dog jeg er nået frem til at man skal forsøge at fokusere på resultatet – altså det man gerne vil opnå, fremfor vejen dertil. Man kan hurtigt blive så fokuseret på alle detaljerne og på om man nu lige har overskuddet og hvad med at tage fri og alt det der ...
For mig har det i hvert fald været en hjælp til ikke at blive så fokuseret på selve behandlingen. Jeg har været alt for god til at slå mig selv oveni hovedet over at jeg ikke har gjort det odt nok hvis behandliingen ikke lykkedes.
Jeg tror på at tingene nok skal løse sig for dig. (og så ellers pøjh pøj med fapril ...)
Glæder mig til at høre hvad du finder ud af...
Post a Comment
<< Home