Thursday, November 20, 2008

Een gang til for Prins Knud?

Nej, vel?

Der kan altså umuligt koges mere suppe på det indlæg. Det er helt ok at være uenig med mig. Jeg beklager dog, at der er så mange af jer, der har så lidt tiltro til mit intellekt, at I vitterligt kunne finde på at tro, at jeg ville få foretaget et større operativt indgreb som et "råb om hjælp"...

Og nu stopper jeg, for det har jeg lovet mig selv...

19 Comments:

At 8:01 PM, Blogger Monja said...

Hej Amocca. Jeg hejser det hvide flag. Det er oprigtig bekymring, så jeg håber bare du er så glad som du giver udtryk for. Det er sikkert bare fordi der er gået længere tid mellem dine indlæg, og så føles det som om du har skiftet sindsstemning over natten. Min første tanke var at du bare skal gøre det, hvis du er så afklaret. Held og lykke lige meget hvad der sker.

Knus Monja

 
At 8:22 PM, Blogger Amocca said...

Der er gået lang tid, det har du ret i - og på den måde kan det måske godt føles som om det er sket "natten over"... men det er det absolut ikke... det har været en lang process....

Men afklaret med ingen biobørn - DET er jeg!

 
At 9:09 PM, Anonymous Anonymous said...

Gør det du har bestemt dig for - du kan jo lige så godt være praktisk når det nu alligevel ikke kan være anderledes. Held og lykke :-)MIG

 
At 9:36 PM, Blogger Don G. said...

Måske burde jeg ikke blande mig, men jeg kan altså ikke dy mig...

Jeg oplever en tendens til at overfortolke uenigheden om holdningerne til den seneste debat her på siderne, til en grad hvor det næsten bliver absurd. Kan det ikke være ok, bare at være uenige, uden at det skal betyde alt muligt andet?

Jeg bilder mig ind at jeg er en af dem der kender Amocca bedst, og jeg kan med sikkerhed sige at det er mange år siden hun har været så oprigtigt glad og optimistisk, som hun har været siden Karla flyttede ind og jeg blev opereret. Derfra til nødråb er der meget langt i min verden!

 
At 11:05 PM, Blogger Freudika said...

Jeg synes egentlig bare, at du skal blande dig en hel masse DonG :) ... og så er jeg i øvrigt helt enig.

 
At 11:26 PM, Anonymous Anonymous said...

Hørt Don G.

Jeg har også fulgt Amocca tæt og er helt enig med dig. Men der har været stille perioder her på bloggen, så måske er det en overraskelse for nogen, hvordan tilværelsen i den grad har ændret sig hos jer. Og så har nogen måske svært ved at forstå, at et bio-barn ikke er den eneste sande vej til et barn for alle. Tror Amocca var klar til at skrinlægge behandlingerne og i stedet satse på adoption længe før, det var en reel mulighed af praktiske grunde.

Held og lykke med adoptionen, som snart er lige om hjørnet.

 
At 7:11 AM, Blogger Monja said...

Hej Amocca. Jeg er helt flov over mit forrige kommentar. Jeg er rigtig glad på dine og Don G’s vejne, så tillykke med den positive og optimistiske vending dit sind har taget. Jeg ønsker jer kun rigtig meget held og lykke. Knus Monja

 
At 9:06 AM, Blogger Snowie said...

Jeg tror, at trofaste læsere (som ikke kender bloggeren IRL - både Amocca her, men også andres bloggere for den sags skyld) kan komme til at få følelsen af, at de læser fiktion - en "god historie".

Vi kender formentlig alle følelsen af at sidde tilbage med en lidt træls fornemmelse, hvis en bog eller en film slutter anderledes, end man havde håbet - og derfor reagerer mange af I mere anonyme læsere formentlig, som I gør. I prøver at påvirke "bogens" afslutning. I hungrer efter en happy ending.

Måske har der manglet et par "kapitler" her på bloggen henimod afslutningen af "bind 1" (er sikker på, der kommer et bind 2) - og derfor opfattes den foreløbige afslutning ikke lykkelig og virkelighedstro hos jer. I farer fluks i blækhuset for at forsøge at ændre afslutningen og dermed jeres egen lidt triste sindsstemning. En ganske normal reaktion, tror jeg.

Jeg håber, at I alle efterhånden forstår, hvor Amocca og mand er henne i dag.

Personligt glæder jeg mig som en vild til at læse "bind 2"! ;-)

Kram fra Snow

 
At 10:48 AM, Blogger Christina said...

Kære Amocca

Jeg tror rigtig mange kan have svært ved at forstå at adoption kan være den bedste løsning. At man ikke giver op, men vælger noget nyt til.

Det er kun dig selv der kan mærke hvad der er rigtigt for dig.

Held og lykke med det hele!

Kærlig hilsen Christina, der om 1 uge tager til Kina for at hente vores første barn og verdens måske smukkeste dreng! :-)

 
At 12:47 PM, Blogger Freudika said...

Jeg tror du rammer rigtig meget plet der Snowie ... Vi der kender Amocca ud over bloggen er jo ikke i tvivl ...

 
At 2:37 PM, Anonymous Anonymous said...

You are so cool Amocca!

Og som Christina vil jeg sige: Hvordan kan man overhovedet finde på at sige at det at vælge adoption er at give op? Adoption er et valg - og et meget godt et af slagsen! Når Amocca nu har truffet det valg sammen med gemalen, så er der jo sådan set ikke nogen grund til at beholde det underliv.

Og at Amocca OVENIKØBET traf dette valg, selvom hun stadig havde mulighed for flere forsøg på biobarn, viser desto mere, at der i Amoccas tilfælde er tale om et bevidst valg - et tilvalg af et smukt lille barn, som hun helt sikkert vil komme til at elske højt!

Jeg synes, det er en grov undervurdering af det at adoptere, når flere herinde opponerer så kraftigt imod Amoccas beslutning om at få fjernet underlivet. Er det virkelig så svært at forstå, at man kan nå dertil, at et adoptiv-barn kan være et ligeså stort ønske som et bio-barn. Det hjælper hverken Amocca eller andre ufrivilligt barnløse, der overvejer adoption at devaluere det på den måde. Tværtimod burde vi alle bakke op om adoption som en ligeværdig mulighed for det at stifte familie.

Tanker Anna

 
At 9:21 PM, Anonymous Anonymous said...

Jeg kan ikke forstå hvorfor det at få fjernet underlivet overhovedet skal kædes sammen med adoption? De to ting har vel ikke noget med hinanden at gøre?

Er det ikke pga af smerter at livmoderen skal væk???

 
At 10:05 PM, Blogger Monja said...

Egentlig havde jeg tænkt mig at lade dette ligge, men jeg bliver faktisk lidt harm over at folk mener at jeg og andre finder adoption som en nødløsning for dem som har opgivet kampen. Det er overhoved ikke min egen holdning og jeg læser heller ikke denne holdning fra de andres kommentarer.

Korrekt at jeg foreslog at vente med at få fjernet underlivet til de (Amocca og mand) har fået gang i adoptionen. Tænk hvis de fik afslag. Kunne det så ikke være at de ville genoptage behandling evt. med donoræg? Jeg kender ikke Amocca IRL eller hendes mand, men jeg har da læst at før Don G’s operation var det tvivlsom om de ville blive godkendt til adoption. Jeg har intet kunne læse på bloggen om hvordan det er gået.

Og Snowie, jeg kan faktisk ikke følge dig i at bloggen er som en bog, hvor man prøver at påvirke slutningen. For mig er Amocca og de andre blogger en slags venner. Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg overhoved skulle blande mig i dette her, og ja, det gør jeg så heller ikke en anden gang, men for mig at læse, var Amocca ikke i sikker i sin sag til at starte med (læs ”Er der en læge tilstede?”) og spurgte rent faktisk om andres mening.

Og, som Rikke siger, hvad har de to ting at gøre med hinanden? Men hvorfor lukke en dør før du er sikker på at det du leder efter er bag en anden dør.

Jeg er oprigtig ked af at det hele er blevet en ophedet debat, og du må undskylde at jeg helt fejlfortolkede dig, Amocca. Jeg er ikke længere i tvivl om hvordan du har det.

Monja

 
At 12:31 AM, Anonymous Anonymous said...

For mig at se var det uforståeligt, at der skulle opponeres SÅ kraftigt imod Amoccas ønske om at få fjernet underlivet. Hun spørger jo NETOP til det lægefaglige og IKKE til folks mening om det, at hun ikke længere ønsker et bio-barn. Jeg opfattede det som om folk havde endog meget svært ved at acceptere, at Amocca ikke længere længes efter et bio-barn, men i stedet har valgt en anden vej. Jeg oplevede det som manglende respekt for Amocca og hendes valg - samt de mange andre der vælger en anden løsning end at fortsætte i behandling.

Således var det ikke mig, der koblede fjernelse af underliv sammen med adoption. Det var andre, der koblede fjernelse af underliv sammen med Amoccas valg om en anden vej. En beslutning hun HAR skrevet om tidligere og ER afklaret om. Jeg koblede adoption sammen med disse personers manglende forståelse for Amoccas valg.

 
At 5:05 PM, Anonymous Anonymous said...

hehe, og Anna skulle vel ikke være Amoccas alter ego? Du lyder godt nok meget som hende selv ;o)

 
At 12:25 PM, Anonymous Anonymous said...

Øhh...???

 
At 6:24 PM, Blogger Amocca said...

hahaha, nej jeg er ikke Anna (ikke herinde ihvertfald) herinde er jeg evigt og altid Amocca

 
At 9:01 AM, Blogger Snowie said...

Haha - flot _anonym_ beskyldning for at skrive under alias for at støtte sig selv :stående applaus:

 
At 9:09 AM, Blogger Snowie said...

Monja skrev:

"Og Snowie, jeg kan faktisk ikke følge dig i at bloggen er som en bog, hvor man prøver at påvirke slutningen. For mig er Amocca og de andre blogger en slags venner."

---

Det kan jeg godt følge dig i. Der er måske nok anderledes indlevelse og forståelse blogger til blogger, end "tilfældige" der falder over bloggen og læser den fra ende til anden eller i små bidder.

Snowie

 

Post a Comment

<< Home




Powered by Blogger